En ny bog 'M - 40 år på tronen' af Jens Andersen beskriver bl. a. forholdet mellem dronning Margrethe og Jens Otto Krag, dronningens første statsminister, som særdeles anstrengt.
Jens Andersen har interviewet Dronningen, som reflekterer over Krag, i tiden efter hendes far, Frederik d. 9 døde. Og det fremgår tydeligt, at hun mere end noget andet var lettet, da Jens Otto Krag trak sig fra statsministerposten efter Danmarks indmeldelse i EF i 1972. Selvom det blot skete få måneder, efter hun selv som 31-årig måtte overtage tronen d. 15. januar 1972, var hun tydeligt lettet.
- Krag havde set mig som en fummelfingret teenager, det gjorde Anker Jørgensen ikke. Det følte jeg på en vis måde var ganske rart, forklarer Margrethe bl. a. i bogen.
Bizar fruekjole
Det ikke ligefrem venskabelige forhold til Jens Otto Krag bliver til en vis udstrækning også bekræftet af den afdøde statsministers dagbøger.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Om Dronningens sorte kjole ved indsættelsen af hende som dronning skrev Krag, at hun havde båret en 'bizar islandsk præget fruekjole med højt hovedtøj og langt hovedklæde.
Var det mon en Margrethe-uniform?' Med den sidste kommentar lod statsministeren -med slet skjult spot - en hentydning falde om Margrethes 600 år ældre forgænger, Margrethe d. 1.
Også ved selve begravelsen af Frederik d. 9. lod Krag i sin lunkne holdning til kongehusets traditioner og konservative ritualer skinne igennem. Det viser uddrag af Krags dagbøger fra ' M - 40 år på tronen'.