I fem år ledte Marcus Vestergaard Pedersen efter sine biologiske forældre. Faren var en anonym sæddonor, så chancen for at finde ham virkede næsten ikke-eksisterende, men sidste sommer lykkedes det alligevel. Nu har de et helt særligt forhold.

Da Marcus Vestergaard Pedersen som 13-årig blev klar over, at han ikke var genetisk beslægtet med sine forældre, startede hans søgen efter sit biologiske ophav. Sidste sommer lykkedes det ham endelig at finde sin far John Kennedy.

Det skete i forbindelse med TV2-serien ’Hemmeligheder og løgne’, som Marcus Vestergaard Pedersen medvirkede i, og det har haft stor betydning for den i dag 19-årige dreng at møde sin far.

»Jeg er virkelig glad for, at jeg har fundet min biologiske far. Det var jo det, jeg altid havde gået og håbet på, og endelig skete det. Hvis ikke det var lykkedes, ville jeg nok have været vred og indebrændt resten af mine dag,« fortæller han til BT.

At Marcus Vestergaard Pedersen voksede op hos en familie, som han ikke delte DNA med, skyldtes en fejl på en fertilitetsklinik i 1995. Her blev to befrugtede æg ombyttet, og derfor voksede Marcus Vestergaard Pedersen op hos Marianne Sørensen og Henrik Pedersen i Randers, selvom hans biologiske mor er en kvinde fra Iran.

Marcus Vestergaard Pedersens far, John Kennedy, var anonym sæddonor, og chancen for at finde ham var derfor minimal. Men via en verdensomspændende DNA-database lykkedes det Marcus Vestergaard Pedersen at komme i kontakt med sin onkel i USA – og derefter fik han kontakt til sin far i København.

”John tog imod mig med åbne arme og præsenterede mig for sin familie. For første gang mødte jeg nogle mennesker, som jeg kunne se mig selv i. Johns søn ligner mig skræmmende meget, og hans datter ligner en kvindelig version af mig. Det er helt fantastisk,” siger Marcus Vestergaard Pedersen.

Der er kun én rigtig far
Knap et halvt år efter Marcus Vestergaard Pedersens første møde med sin biologiske far, har han mødt ham fem-seks gange, og til sommer rejser de sammen til USA. Her skal Marcus Vestergaard Pedersens blandt andet møde sine bedsteforældre og sin onkel.

Selvom Marcus Vestergaard Pedersen er lykkelig over at have mødt sin biologiske far, betyder det dog ikke, at den familie, han er vokset op hos, skal føle sig truet.

»Genetik er én ting, følelser er en anden, og jeg kommer aldrig til at se John som min far.  Vi har uden tvivl et særligt bånd, og han betyder meget for mig, men jeg har kun én mor og én far - og det er dem, jeg er vokset op hos,« siger han og fortæller, at forholdet til hans forældre kun er blevet stærkere af, at de sammen har ledt efter hans biologiske forældre.

Jagten fortsætter
Marcus Vestergaard Pedersen har gennem hele sin opvækst haft det svært, fordi han ikke vidste, hvem hans biologiske forældre var. Det har hjulpet ham at finde sin far, men jagten er ikke slut endnu. Han mangler stadig at finde sin iranske mor.

»Jeg er nødt til at finde alle brikkerne, så jeg kan samle puslespillet. Jeg er taknemmelig over at have fundet John, men hvis man giver op, når man har nået halvdelen af sine mål, kommer man ikke særlig langt,« siger han.

Seneste forsøg på at finde moderen er en eftersøgningsvideo, som Marcus Vestergaard Pedersen har delt på sin Facebookvæg. Han håber, at videoen kan gå viralt og nå frem til hans familie i Iran. Hvis ikke det lykkes, ved han ikke, hvad han skal stille op.

”Jeg har forsøgt alt. Det her er min sidste chance,” siger han.

Klinikken, som lavede fejlen i 1995, kender navnet på Marcus Vestergaard Pedersens mor. De nægter dog at oplyse det.