Mange efterlønskroner går til gæld og opsparing
Undersøgelse viser, at folk hellere vil bruge efterlønspengene på at afdrage gæld og spare op end på at rejse.
Undersøgelse viser, at folk hellere vil bruge efterlønspengene på at afdrage gæld og spare op end på at rejse.
Skal efterlønspengene bruges på at »lukke huller« i banken, på en tur til sydens sol med hele familien eller et nyt tag på carporten?
Analyseinstituttet Userneeds har for Danica Pension stillet den slags spørgsmål til 1.000 personer, der alle har besluttet at hæve deres efterlønspenge. 49 procent af de adspurgte vil bruge pengene på at nedbringe deres gæld, 26 procent vil sætte dem ind på pensionsopsparingen, mens 22 procent vil bruge dem på opsparing.
20 procent af de adspurgte vil bruge pengene på forbrug, 16 procent vil bruge dem på andet og endelig vil 15 procent bruge dem på at rejse. De adspurgte har haft mulighed for at angive flere svar.
- Forestillingen om, at danskerne vil bruge efterlønspengene på jordomrejser, dekadente krydstogter på de syv verdenshave og andre fornøjelser ser langt fra ud til at holde stik. Pengene bliver brugt på at få styr på privatøkonomien, siger økonom Lars Kjeldgaard fra Danica Pension.
Han har et bud på, hvorfor folk ikke bare bruger pengene på fornøjelse:
- Det skyldes helt klart danskernes krisebevidsthed. Vi er fuldt bevidste om, at vi befinder os midt i en økonomisk krisetid. Derfor vælger mange at polstre sig mod krisen ved at spare ekstra op eller nedbringe dyr gæld, siger han.
Analysen viser samtidig, at det varierer fra landsdel til landsdel, hvor mange der vil hæve efterlønspengene. Mange sjællændere siger ja, mens en klar overvægt af jyderne og fynboerne lader pengene stå.
- Den jyske sindighed kan måske forklare, hvorfor jyderne er de mest tilbøjelige til at blive i ordningen. På Sjælland er der måske mere en tendens til, at man lever mere her-og-nu, vurderer Lars Kjeldgaard.