Ved du noget om sagen? Så hører BT gerne fra dig. Send en besked på 1929@bt.dk eller på Facebook.

Søndag er en 42-årig mand blevet skudt ved et fritidshus i Veddinge Bakker på Vestsjælland. Hans tilstand er i øjeblikket kritisk.

I en pressemeddelelse skriver Midt- og Vestsjællands Politi, at der er tale om et drabsforsøg, og at det var en kvinde, der fandt manden.

»Klokken 12.35 søndag blev politiet sendt til et fritidshus på Pilebakken i Veddinge Bakker, hvor en kvinde havde fundet en 42-årig mand, der var ramt af skud. Manden blev bragt til sygehus, hvor han nu er indlagt. Hans tilstand er kritisk,« lyder det i pressemeddelelsen.

Politiet har hele dagen arbejdet på stedet, men motivet til drabsforsøget kendes endnu ikke.

Derfor vil politiet meget gerne høre fra folk, der har hørt eller set noget i nærheden af gerningsstedet enten lørdag eller søndag. Ved du noget, bedes du altså kontakte politiet på telefon 114.

BT har været i kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi, som endnu ikke har yderligere oplysninger i sagen.

Opdateres...

Ved du noget om sagen? Så hører BT gerne fra dig. Send en besked på 1929@bt.dk eller på Facebook.