Det var en 32-årig mand, der tidligt søndag morgen blev stukket flere gange med kniv på Café Runddelen på Nørrebro, siger politiet til bt.dk.

Værtshuset var stopfyldt af gæster, da manden ved firetiden søndag morgen blev stukket flere gange i både bryst og ryg.

- Vi tror, der er flere gerningsmænd om det. Om der er flere, der stikker med kniv, ved vi ikke, men efter vores indledende afhøringer tror vi, at der er flere om overfaldet, siger den centrale efterforskningsleder Robert Jensen i følge politiken.dk.

Mandens tilstand er kritisk og fire timer efter overfaldet er han stadig på operationsbordet på Rigshospitalet, oplyser politiet.

Til bt.dk siger Robert Jensen, at politiet kender offeret, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, fra tidligere, men umiddelbart kæder politiet ikke knivstikkeriet sammen med den verserende bandekonflikt.