Har du et billede fra stedet, eller ved du noget, så kontakt BT på 1929@bt.dk
Cirka 50 personer blev evakueret, da der søndag udbrød brand i en boligblok i Aabenraa. I etagebyggeriet er en 33-årig mand fundet død.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Omkring klokken 20 er branden slukket. Der er endnu ingen meldinger om, præcis hvor og hvorfor ilden brød ud.
- Branden opstod i den omkomne mands lejlighed. Men vi skal nu undersøge stedet for at klarlægge, hvor i lejligheden branden opstod og hvorfor, siger vagtchef Bjørn Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 33-årige mand boede ikke alene, oplyser vagtchefen.
Branden blev anmeldt klokken 18.23. Mens den har kostet én person livet, er seks andre kørt til sygehuset til kontrol for røgforgiftning.
Herunder er to politibetjente.
/ritzau/