Der dukker mange mærkelig historier op ved OL, og nu kan Kenya skrive sig på den liste, da en af holdets trænere har fået sparket.

Det lyder ærlig talt som en historie tyvstjålet fra Drengene fra Angora, men lad os kalde denne historie Drengene fra Kenya. I hvert fald har det kenyanske atletikforbund i dag sendt en af holdets trænere hjem efter en mistænkelig opførsel.

Træneren John Anzrah har nemlig ifølge The Daily Mail taget en dopingtest for en af landets atleter, og det virkede gennemtænkt.

»Han præsenterede sig selv som en atlet, gav urinprøven, og han skrev endda under på dokumenterne,« forklarer Kip Keino, der styrer den nationale olympiske komité.

Det bringer umiddelbart heller ikke den kenyanske atleten i et positivt lys. Man ved endnu ikke, hvem det er, men det nationale forbund har talt med atleten, og han har en besynderlig forklaring.

Han siger, at træneren havde lånt hans akkreditering for at få gratis med, og da antidoping-ledere pludselig mødte ham, troede de, han var en atlet, og John Anzrah var bange for at afsløre sin jagt efter gratis mad, så han valgte at tage dopingtesten.

Det er spørgsmålet, om det nogensinde bliver kendt, hvilken atlet der er tale om.