Den mægtige uldhårede mammut er ved at blive vækket fra sin evige søvn for at vende tilbage til det liv, den forlod for flere tusinde år siden.

I løbet af få årtier, ja måske kun få år, vil det ved hjælp af kloning lykkes forskere at genskabe det store fortidsdyr. Dermed vil de vende op og ned på forestillingen om skabelse, liv og død og åbne døren på klem til en fremtid, hvor genetik for alvor vil udfordre etik.

Sådan lyder meldingen fra professor Eske Willerslev, Københavns Universitet, efter at forskere fra Japan og Rusland ifølge japanske medier har fundet celler og dermed dna fra en nedfrosset mammut, der er så intakt, at det kan blive brugt til at skabe en mammut version to.

Genopstår i vores levetid

- Vi kommer til at se mammutten genopstå i vores levetid. Måske sker det ikke denne gang, men vi er ikke så forfærdelig langt fra det, siger professoren fra universitetets Grundforskningscenter for Geogenetik.

- Jeg mener, det er realistisk. Det kan ske om få år, det kan ske om nogle få årtier.

Forskerne fra bl.a. Tokyos Universitet har angiveligt fundet de brugbare celler i marven i en lårknogle fra en mammut, der i august blev udgravet i den sibiriske permafrost. Tidligere på året oplyste professor Akiri Iritani fra det japanske universitet, hvordan han og de andre forskere havde planer om at tage en egnet celle fra en mammut, indsætte den i en ægcelle fra en afrikansk hun­elefant og lade hende fungere som rugemor.

LÆS OGSÅ: 

Japanerne og russerne mener, at det med det rette dna vil tage et par år at få gjort en hunelefant gravid. Derefter er hun drægtig i cirka 600 dage, og til sidst vil en lille, ny mammut vende tilbage til Jorden efter ca. 10.000 års fravær.

- Det vil ryste menneskeheden, den dag det sker. Det vil ryste vores opfattelse af liv, når vi på den måde begynder at kunne genoplive uddøde dyr, vurderer han:

- Når det her kan lade sig gøre, vil der nærmest fra day one være masser af andre uddøde dyr fra de polare områder, som også vil være mulige at klone. F.eks. det uldne næsehorn eller steppebison.

Overlæge og genetiker Peter K.A. Jensen, Aarhus Universitetshospital, vil ikke afvise, at det bliver muligt at se en mammut ’i vores levetid’.

Også mennesker kan klones

- Det skal nok ske. Der er flere eksempler på, at der inden for den genetiske forskning er blevet sagt, at det ikke kan lade sig gøre, og så kan det alligevel på et tidspunkt, siger overlægen, der er forfatter til flere bøger om menneskets oprindelse og udvikling.

På samme måde vil han ’ikke afvise’, at der engang vil blive klonet mennesker fra såvel samtid som fortid.

- Det er ikke lige om hjørnet. Fosterudviklingen for et menneske er enormt kompliceret. Det kan godt være, at teknikken er der, men det er den fornødne grundviden ikke, siger han.

Overlægen tilføjer, at det i dag i de fleste lande ikke er tilladt at foretage reproduktiv kloning af mennesker. Kun terapeutisk kloning, hvor stamceller bliver brugt til behandling af sygdom.

ejs@berlingske.dk