Kære Annette!

Jeg skriver til dig af flere grunde. Du er klog og kontant brevkasseredaktør i B.T. hver søndag. Du fylder 40 lørdag. Og så er du med i en musical, som jeg lige har set, og nu skal anmelde.

Godt nok skulle jeg lige vænne mig til forandringen. Jeg er vant til at se dig i B.T. med lange røde bukser, bondeskjorte og blå jakke. Nu hopper du rundt med bar mave i frækt rødt poledancer outfit. Rødt klæder dig, Annette, din frækkert. Jeg ved ikke, om man må give brevkasseredaktører den slags uhøviske komplimenter. Nu er det gjort.

Først og fremmest tillykke med den store dag. Som alle andre danskere har jeg fulgt dig og din  gennemsympatiske familie i årevis. Du og din far og mor er så meget en del af den danske offentlighed, at I er en slags familiemedlemmer for os allesammen.

Ligner noget, vi kender

Nå, men tilbage til mit problem. Der er utrolig mange grunde til at kritisere din nye musical. På vej tilbage til redaktionen skældte jeg den hele tiden ud. Det ved jeg, at du kender.

Mamma Mia, hvor er historiens ramme og til dels personerne m-e-g-e-t inspireret af en af de få andre musicals, jeg har set. Du ved, den der foregår på en lille græsk ø. Behøver jeg sige mere? Finalen er m-e-g-e-t inspireret af en af de få julefim, jeg kan holde ud at se, nemlig 'Love Actually'.

I det hele taget har jeg et temmelig anstrengt forhold til jul. En periode kaldte min datter mig 'Scrooge'. Men jeg ved, at rigtig mange er totalt vilde med jul. Jeg tror, at nogle af dem bliver temmelig skuffede, når de konstaterer, at I kun synger en lille håndfuld julesange. Resten er en lang stribe danske 80ersange som i den første 'Elsk mig i nat'. Nu vil jeg ikke støde dig på din store dag med et udtryk som 'falsk varebetegnelse'.

Datter konfronteres med far

Og det er det jo så heller ikke helt. Den fjogede handling er henlagt til en juleaften på et slot, hvor et gammelt band samles igen efter 18 år, og hvor den enes datter skal konfronteres med sin ukendte far. Fik jeg nævnt musicalen, der foregår på den græske ø?. Forskellen er at dén formelig stinker, eller rettere dufter uimodståeligt som en basilikumbeplantet græsk klippevæg af identifikation, charme og livsglæde. Og nå, ja, så er den så også baseret på et sangkatalog af en vis kaliber. Med al respekt for Rocazino.

Apropos: 'Elsk mig i nat Xmas'' producent Jesper Winge Leisner deler udestue med en Oscar-vinder, der er kendt for sine dramaer. Hun kunne godt være brugt som konsulent på storyboardet.

Kvadratroden af cool

Nå, men tilbage spørgsmålet. Mit problem er, at i takt med, at I fik sunget jer igennem de mange firsersange, lyden blev skruet op, og jeg lænede mig tilbage og accepterede den tåbelige, lumre historie, ja, så kom jeg i helt godt humør. I ægte feelgood-stemning.  Det var sgu' ikke meningen, Annette.

Szhirley er kvadratroden af cool. Hun bliver bedre og bedre på scenen og ligner efterhånden en rigtig diva. Som dig selv. Skønt at se hende trykke den af i 'Det er ikke det du siger' og 'Fuld af nattens stjerner'. Især når man husker, hvordan hun i ungdommens vår udtrykte sig mindre fordelagtigt om Sanne & Co.

Charlotte Fich er dejligt campet som Krystal Carrington-klon. Især talentet Rikke Hvidbjerg gør et godt indtryk som spiller og sanger. Hendes 'Sui Sui' har næsten llige så meget power som den oprindelige med Sneakers.

Slade med ironisk distance

Respekt for, at I faktisk gør jer den ulejlighed at spille igennem og tage jeres dumme roller og fine sange alvorligt. Jeg har f.eks. altid godt kunne tænke mig at se Jimmy Jørgensen synge Slade-sange. Men altså ikke i 'Merry Christmas Everybody' med en juletræsformet guitar omgivet af hysterisk smilende dansere. Alligevel sidder man og smiler. Måske på grund af hans lettere ironiske distance - uden at bedrive selvhån.

Jeg synes måske godt de kunne have givet dig et rigtigt solonummer. Men anyway. Jeg skal i gang med min anmeldelse. Så her er mit spørgsmål. Skal jeg følge hovedet eller hjertet?

Kærlig hilsen
Den Desperate

Musicalen 'Elsk mig i nat Xmas' i Tivolis koncertsal. Premiere fredag aften. Med bl.a. Annette Heick, Szhirley, Henrik Launbjerg, Rikke Hvidbjerg og Jimmy Jørgensen