- Kan han ikke skynde sig lidt? spørger Majli Sofie Knappe sin mor i dokumentaren ’Et forbandet år’. Det er Majlis far, der skal skynde sig. Med at dø.

Dokumentaren blev vist på TV2 her til aften i forbindelse med kampagnen ’Knæk Cancer’, der i denne uge sætter fokus på kræftbekæmpelse. Dokumentaren følger tre teenagere med forældre, der er ramt af kræft, og de nedture, sygdommen bringer med sig. Og det er en tydeligt frustreret Majli Sofie Knappe, man møder.

- Det er hårdt at se min egen reaktion i dag, men samtidig kan jeg godt forstå, hvorfor jeg gerne vil flygte fra sygdommen. Det er jo ikke min far, jeg vil flygte fra, men han repræsenterer den sygdom, jeg gerne vil flygte fra, siger Majli Sofie Knappe i dag om sine reaktioner i dokumentarfilmen. Det er halvandet år siden, hendes far måtte overgive sig til kræften.

Dårlig samvittighed

Majli Sofie Knappe boede dengang i Silkeborg, og her blev hun fulgt regelmæssigt af et kamerahold i mere end to år, mens hun gik i gymnasiet. Her levede hun efter eget udsagn et ’unormalt liv’, der var tynget af faderens sygdom.

- Det giver lidt dårlig samvittighed, at jeg har tænkt de tanker, nu når jeg står på den anden side. Men jeg er blevet ældre og må acceptere, at alle oplevelser giver mig noget med på vejen, fortæller Majli, der synes, hendes far optrådte forbilledligt på sine sidste dage.

- Han har kunne holde humøret højt i næsten tolv år, mens vi andre har gået og haft det svært. Han har været et kæmpe forbillede, siger Majli. Hun fortæller også, at det var svært for hende at håndtere sine følelser, men at det er noget, man må acceptere.

- Det er virkelig hårdt, men man skal jo også leve sit liv og få det bedste ud af den hverdag, man har. I tolv år gik jeg og troede, at min far ville dø om lidt, men selvom det var hårdt, vil jeg meget hellere leve med sygdommen, end jeg vil leve uden min far, siger Majli Sofie Knappe.

Repræsentativ dokumentar

Selvom det har været svært for Majli at skulle se sig selv og sine egne reaktioner dengang, hendes far var syg, er hun glad for resultatet af dokumentaren, som hun mener er et godt og bredt udsnit af, hvordan det er at have kræft så tæt inde på livet.

- Dokumentaren viser jo netop, hvor svært det kan være at håndtere sine følelser i sådan en situation. Jeg har lært rigtig meget af det, og specielt nu når min far er død, er det rart at se, hvordan jeg havde det dengang og hvor meget forskel, der er i dag. Nu er jeg tre år ældre (siden optagelserne startede, red.) og jeg har oplevet mere. Det er lidt svært at se filmen, fordi jeg er et helt andet sted i dag, men det er også fedt at se den og acceptere, at sådan var mit liv dengang.

På fars opfordring

Det var ikke med Majli Sofie Knappes egen vilje, at hun skulle være en del af TV2s dokumentar. Det var hendes far, der i første omgang sagde ja.

- Min far ville gerne give noget videre, så det var en beslutning gennem ham. Men jeg er glad for, at jeg deltog, og jeg er glad for, at jeg også kan se tilbage på den tid om ti år, siger Majli Sofie Knappe.

Hun håber også, at dokumentaren kan vise andre i samme situation, at visse tanker og følelser er normale, når man lever med kræft hver dag.

- Jeg tror ikke, jeg er den eneste, og jeg tror, der er mange, der gerne vil flygte fra sådan en sygdom, specielt når man har været præget af den i så mange år - og når man er teenager.

I dag har Majli et klart budskab til andre, der måtte stå i samme situation, som hun gjorde.

- Nyd hinanden og få det bedste ud af livet, for man ved aldrig, hvor lang tid man har dem, siger Majli Sofie Knappe.

- Selvfølgelig savner jeg ham hver dag. Men jeg ønsker ham det bedste, og det var det bedste for ham. Desværre.