Bare giv mig Johnny Madsen og band, Vestjylland, Danmark! Som de spillede på Midtfyns Festival i aftes fås god, gammeldags, bidefast ægte rock'n'roll simpelthen ikke bedre i vore dage.

Som intellektuelt udfordrede fodboldtrænere har det med at fyre den af, er det kun de såkaldte små marginaler, der afgør, hvor god en Johnny Madsen koncert er. I aftes var samtlige marginaler og deres små brødre, petitesserne, på Johnny Madsens og bandets side ved en koncert, som i royalt regerende rå rock'n'roll power var så godt som oppe at ringe med den bedste Madsen-koncert nogensinde. Nemlig den for fem år siden - ligeledes på Midtfyns Festival - da Johnny gearede op til comeback med "Ses vi i Slesvig" albummet.

Sjældent om nogensinde siden har Madsens "ZZ Top-ramler-ind-i-fiskekutter-i-havsnød" boogie fungeret så fornemt, som den gjorde i vindblæste vesterhavsklassikere som "Natkat", "Bounty Blue", "One Man Band" (overjordisk solo af Danmarks bedste rock'n'roll guitarist Knud Møller hér), "Johnny B. Goode" og den huldsaligt hårdt huggende "Havana" - sidstnævnte beviste i løbet af godt tre minutter, at traditionel rock og rul stadigvæk efter alle disse år løber af med den musikalske førstepris for power og passion, når blot de udøvende kan spille den, som Johnny Madsen Band - i øvrigt som de absolut eneste herhjemme - kan det.

Med et swing af trommeslager Henrik From og bassist Niels Mogensen og Møller og Madsens modsatrettede guitarakkorder, så selv en champagne-bagstiv revisor må løfte op i garbadinebagen og gå til luftguitaren. Og som glasuren på rockens romsnegl Martin Jönssons fornemme boogiepiano.

Efter at have spillet her i årevis ejer Johnny Madsen simpelthen Midtfyns Festival. Og fanden skulle så i andet, for mere ægte musik og livsglæde kan ganske enkelt ikke opdrives.

Og var der ellers noget? Nej, egentlig ikke...

Johnny Madsen, Rytmescenen, Midfyns Festival 2000