Mad markerer klasseforhold
Mad siger meget om vores identitet. For via vores madvaner viser vi, hvem vi, vurderer eksperter.
Mad siger meget om vores identitet. For via vores madvaner viser vi, hvem vi, vurderer eksperter.
At spise handler ikke længere om bare at stille sulten og sikre overlevelsen.
I dag siger indholdet på tallerkenen nemlig også meget om, hvem vi er, skriver Information. Faktisk er mad så vigtigt, at vi bruger den til at vise, hvem vi er og hvilken klasse, vi tilhører.
- Klasseretorikken har ikke så meget plads i Danmark, siger Christian Stenbak Larsen, som er lektor på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Professionshøjskolen Metropol.
- Vi forstår os som én stor middelklasse, hvor få har for meget og færre for lidt, og der er ikke særlig mange områder, hvor vi vil acceptere, at der bliver sat ord på klasseforskelle. Men med maden har vi et område, der byder sig til, og hvor det er muligt at udtrykke, at der faktisk er forskel på folk, forklarer han.
Lige nu er det højstatus at lave mad, der er præget af autencitet og en bevægelse tilbage til rødderne, vurderer Arun Micheelsen, der er ph.d.-studerende i madsociologi på forskningscentret OPUS på Institut for Fødevareøkonomi ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
- Begrebet autencitet dyrkes primært af et særligt segment af veluddannede, ressourcestærke storbyboere. Gennem især det, de spiser, er de med til at producere et ideal om samfundet, hvor autencitet spiller en central rolle, forklarer han.
Autencitet er eksklusiv og viser, at der er forskel på folk, som har tid, mulighed og lyst til at dyrke det hjemmebagte. Det er både dyrt og krævende at dyrke det reelt autentiske, og derfor giver det mulighed for at skille sig ud, skriver Information.