Måling: Briter overvældende imod euro
Måling: Briter overvældende imod euro
Måling: Briter overvældende imod euro
--- --- ---
Indføjer et "procent" i sidste afsnit
--- --- ---De britiske vælgeres modvilje mod indtræden i euro'en bliver stadig kraftigere ifølge en meningsmåling, som avisen The Times offentliggør i dag. Samtidig viser tallene dog også, at støtten til at forblive i EU ligger på sit højeste niveau i ni år.
Analyseinstituttet MORI har spurgt 939 vælgere, hvad de ville stemme, hvis der var euro-folkeafstemning i dag. 71 procent svarede nej, mens 29 procent svarede ja. For et år siden var de tilsvarende tal 60 og 40.
Ligeledes er antallet af vælgere, der "går kraftigt imod" britisk euro-deltagelse steget fra 23 til 33 procent på et år.
Omvendt viser målingen, at 62 procent af briterne ønsker at forblive i EU, og det er det højeste niveau siden 1991.