Lyserødt Lego skader børns kønsopfattelse
Legetøj rettet mod et bestemt køn skader børn, fordi det adskiller drenge og piger fra hinanden.
Legetøj rettet mod et bestemt køn skader børn, fordi det adskiller drenge og piger fra hinanden.
Det lyserøde Lego-univers »Lego Friends« skader børns kønsidentitet, skriver 24timer. Lego Friends er målrettet piger, der blandt andet får mulighed for at bygge små køkkener og lege med blomster. Men det lyserøde Lego kan begrænse børns mulighed for at finde deres kønsidentitet, fordi det adskiller drenge og piger, allerede mens de er små, påpeger Henrik Vilsbøll, der er pædagogisk konsulent.- Lego ser, at der er nogle nye kommercielle områder her, som de kan udnytte, og det - synes jeg - hverken er særligt sympatisk eller pædagogisk. Drenge og piger bliver opmærksomme på deres køn ved at lege sammen med det modsatte køn, fordi de møder modpolen. Hvis man begynder at lave separat legetøj, så bliver der færre stunder, hvor piger og drenge møder hinandens køn, hvilket er ufatteligt vigtigt for os alle sammen, siger han til 24timer.Kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet mener, at kønsspecifikt legetøj positionerer børn efter deres køn.- Man fortæller børn, at de forventes at leve efter bestemte kønsroller, når man giver dem separat pige- og drengelegetøj. Når jeg spørger mit barnebarn på fire år, om han ikke har nogen legekammerater, som er piger, så siger han »nej, man kan ikke lege med piger«. Det er noget, der bliver installeret i dem. At bygge med legoklodser burde være et område, hvor piger og drenge kan lege sammen, siger hun.Legos nye legetøjsserie har skabt voldsom debat i USA. Her har gruppen Spark Movement indsamlet 48.000 underskrifter i protest mod legetøjet. Også den danske ligestillingsminister Manu Sareen (R) har bakket op om kritikken og beskrevet Lego Friends som skønstereotypt. Det medførte dog kritik af ministeren selv, der efterfølgende trak i land.