Alle beredskaber holder i disse timer vejret, mens en front af skybrud fejer hen over Danmark. Jylland og Fyn har i formiddagstimerne fået det voldsomme uvejr at mærke, og nu har fronten ramt Sjælland med fuld styrke.

Derfor hviler en del bekymrede blikke lige nu på Lyngbyvejen, nord for København.

Den lille fordybning, der går under S-togsbanen ved Ryparken station, dannede sidste år ramme om voldsomme oversvømmelser, og selvom Københavns Kommune og Københavns Energi i samarbejde har forsøgt at lave forebyggende tiltag, er det uundgåeligt, at Lyngbyvejen igen vil blive omdannet til et vandland.

- Kommer der et skybrud i det område, så vil der helt sikkert være godt med vand. Vi har fået lavet afløb, så vi kan få ført noget vand væk og ud i Øresund. Men det vil stadigvæk være sådan, at hvis der kommer meget regn, så vil det samle sig der. Der er jo et lille hulrum under stationen, så det vil løbe ned og ligge sig dér, siger Astrid Skotte, Kommunikationschef i Københavns Energi.

Københavns Kommune og Københavns Energi har lavet tiltag 20 steder i Københavns Kommune, i et forsøg på at være et skridt foran uvejret og forhindrede voldsomme oversvømmelser, som ramte hovedstaden sidste år.

I planen sikret, at der vil blive trafikvarslet i god tid i år, i et forsøg på at undgå biler, der blæser direkte ned i vandet.