En 28-årig mand fra London fejrede sit bryllup med sin højgravide kone, men blev få dage senere anholdt for voldtægt.

Han er sigtet for at voldtage en kvinde på sin egen bryllupsdag. 13. januar blev den britiske mand gift og delte med stor glæde billeder fra brylluppet af sig selv og sin brud på Facebook.

Få timer før var en 24-årig kvinde blevet voldtaget i Hackney Park i London, efter hun havde været i byen med sine venner. En fredag aften lige efter midnat blev hun overfaldet af en mand, som bad om hendes penge og slæbte hende ind i et buskads og voldtog hende, skriver The Sun. Samme dag som den nu anholdte blev gift.

Seks dage efter voldtægten blev den nygifte mand anholdt og sigtet for denne og tre andre voldtægter samt anklager om røveri.

Bryllupsceremonien blev afholdt i en kirke i det østlige London, og brudgommen blev fremstillet i retten 20. januar sigtet for de i alt fire voldtægter og for røveri.

Retssagen går i gang 16. februar, og den mistænktes signalement, sendt ud af politiet før anholdelsen, lød på en hvid mand omkring 30 år, som talte med London-accent.

Den sigtedes højgravide kone har ikke ønsket at kommentere anholdelsen.