Med en far, der er en af danmarkshistoriens mest berygtede mordere, kan der vente en svær opvækst for Peter Lundins nyfødte søn.

For en barndom med en mor eller far bag tremmer har ofte traumer og sociale problemer til følge.

- Børn af fængslede bliver dobbelttraumatiserede i og med, at de mangler en pårørende, oftest en far, og at de er hæmmede af, at det er skamfuldt at have en mor eller far, der er i fængsel. Hvis man har en mor, der er alvorligt syg, så er der mere opmærksomhed om barnet. Hvis det er et barn af en fængslet, så er der berøringsangst omkring det, og det er skamfuldt. Mange voksne ved ikke, hvordan man skal snakke med børnene om det, siger Dorte Jensen, der er familie-terapeut og -rådgiver.

Ved siden af sin private praksis er Dorte Jensen tilknyttet foreningen Savn, der arbejder for at forbedre vilkårene for børn og pårørende til indsatte i danske fængsler.

Gennem sit arbejde for foreningen har hun på nærmeste hold erfaret, hvilke konsekvenser det kan have for et barn, at mor eller far sidder i fængsel.

Lavt selvværd

- Børn, som lever med en far eller mor, der sidder i fængsel, er i kæmpe risiko for ikke at få tilstrækkelig udvikling af selvværd, selvtillid og tro på sig selv. Og børn, der er hæmmede af sådanne ting, har ofte svært ved at følge med i skolen og koncentrere sig. Det er generelt sådan, at børn med dårligt selvværd trives dårligt og udvikler sig dårligere end andre børn, forklarer Dorte Jensen.

Privatpraktiserende psykolog Poul Erik Jørgensen peger på, at følelsen af ikke at være som de andre også kan få betydning for barnets trivsel.

- Børn i dag har et meget klart billede af, hvad normen er. Derfor kan barnet også hurtigt få en fornemmelse af at falde uden for normen, når faderen sidder i fængsel. Det kan være meget svært for barnet, siger Poul Erik Jørgensen.

Peter Lundin afsoner en livstidsdom for drabene på ekskæresten Marianne Pedersen og hendes to sønner.

En svær oplevelse

Selv om det er muligt for drengen at besøge sin far i besøsgsrum eller i de hjemligt indrettede besøgslejligheder på Anstalten ved Herstedvester, kan det stadig være en svær oplevelse.

- Det er med til, i barnets øjne, at fastholde og understrege, at der er noget særligt ved barnet. Og når det er i et fængsel, så ved de fleste børn, at det er noget, der ikke er velset i samfundet. Det får betydning for barnet og barnets oplevelse af sig selv, siger Dorte Jensen.

Samtidig kan adskillelsen i dagligdagen gøre det svært for sønnen at få et tæt forhold til sin far.

- Selv om de får en relation, så vil det være en brudt relation. Hver gang barnet kommer på besøg i fængslet, så skal relationen bygges op igen. Han vil få svært ved at skabe en stærk tilknytning til sin far, fordi han ikke er tilgængelig, når barnet har brug for det, forklarer Poul-Erik Jørgensen.

Dømt på forhånd

For Peter Lundins søn er udfordringen ikke kun hans egne følelser. Den lille dreng kan også risikere at blive konfronteret med offentlighedens mening om hans far.

- Når det er Peter Lundin, så vil langt de fleste danskere have et billede af, hvem han er, og det vil påvirke, hvordan man omgås dem, han er i familie med, siger Dorte Jensen, der opfordrer til mere åbenhed om de fængslede forældre.

- I skolen kan man gøre en masse ved at snakke med dem om det. At vide, at når de bliver kede af det eller har sværere ved at koncentrere sig, så skyldes det formentligt, at de er pårørende til en fængslet. Åbenhed er vejen frem. Man skal ikke være bange for at snakke om, at der er nogen, der er fængslet, siger hun.