Skrigende børn, en snorkende sidemand - eller en elendig siddeplads, hvor du skal presse skuldrene sammen og trække benene til dig for at kunne være der. Det kan være noget af en belastning at rejse med passagerfly - især hvis man skal langt.
Det er ofte tilfældet, når man sætter sig ind i en Singapore Airlines-maskine, og derfor har selskabet peppet deres A380-model op i en sådan grad, at du kan glemme alt om at blive generet, når du rejser.
Den store Airbus er nemlig blevet udstyret med små luksusværelser, hvor der er seng, Tv, lænestole med italiensk skræddersyet betræk og skabsplads til bagagen.
Læs også:
Og så længe du er gæst i dit eget lille luksusværelse, har en du en privat tjener, der servicerer dig med alt fra gourmetmad til lækre champagner og dyre vine.
Den eneste hage er, at du skal punge ud med godt 146.000 kroner, hvis du vil have en flyvetur i din private suite.
Men hvem ved - måske bliver de små værelser en dag standardpladser på passagerfly?
Man har vel lov at håbe....
