Alder: 22 år

Forældre: Skuespiller Flemming Enevold og balletdanser Linda Hindberg

Bopæl: Bor med tv-vært Mikkel Herforth i København, som hun ses med på billedet

Netværk: Bl.a. Christian Riskær, Isabella Arndt og Søren Pilmark, hans hustru Susanne og deres tre børn

Lige fra hun var lille, har Lucinda med jævne mellemrum stået på den røde løber.

- Jeg har det fint med den fokus, der har været på min familie og nu sammen med min kæreste. Bagsiden er, hvis pressen begynder at manipulere med historierne. Men f.eks. har jeg altid haft en utrolig stor tillid til min far, når han har talt ud om sin sygdom (manio-depressiv, red.). Det havde det gode formål, at andre i hans situation kunne forholde sig til det.

Jeg har mødt mange gennem det miljø, jeg er opvokset i - bl.a. Pilmark-familien, der også er nære venner af mine forældre. Det er altid en fordel med et godt netværk, og jeg sætter pris på det. Jeg føler ikke, at jeg er lullet ind i en verden, hvor jeg kun omgås de priviligerede. Jeg har mange forskellige venner fra forskellige hjem.«