Det er nu 30 år siden, den svenske statsminister Olof Palme blev skuddræbt på åben gade i Stockholm, men til trods for at der er brugt over en halv milliard svenske kroner på efterforskningen, er sagen stadig uopklaret.

Det skorter ellers ikke på opsigtsvækkende mordteorier. Igennem årene har den amerikanske sikkerhedstjeneste CIA, den kurdiske frihedsbevægelse PKK og alkoholikeren Christer Pettersson været mistænkt for at have trykket på aftrækkeren og affyret de dræbende skud kort før midnat den 28. februar 1986.

Den danske forfatter Thomas Ladegaard gennemgår i sin nye bog ’Palmemordet’ begivenhederne omkring mordet og de mange teorier og undersøgelser, der siden er løbet af stablen i et hidtil forgæves forsøg på at opklare mordgåden.

Her gennemgår han de mest sejlivede mordteorier og vurderer, hvor sandsynlige de er. Vi kan godt løfte sløret for, at den ene teori er mere farverig end den anden.

1) Kurdiske frihedskæmpere

»Det her er en stor konspirationsteori,« siger Thomas Ladegaard.

Den kurdiske frihedsbevægelse PKK havde flere mord i Sverige på samvittigheden i midten af 1980’erne og blev derfor overvåget af det svenske sikkerhedspoliti.

Artiklen fortsætter under billedet.

Op til mordet hørte politiet dem tale om ’bryllupper på gaden’ i Stockholm, og det kunne faktisk godt være kodesprog for, at en hævnaktion skulle finde sted. Og Olof Palme havde i forvejen et problematisk og tvetydigt forhold til kurderne. På den ene side blev de fængslet på grund af deres ulovlige aktiviteter. På den anden side talte Olof Palme ved mange lejligheder kurdernes sag.

»Der var vedvarende rygter om, at kurderne var involveret. Der blev arresteret dusiner af kurdere, men da sagen mod dem blev efterprøvet, viste det sig, at der intet var at komme efter. De blev løsladt kort efter,« siger Thomas Ladegaard.

Men her sluttede det ikke. Kredse omkring Olof Palmes parti Socialdemokraterna besluttede selv at lave en undersøgelse efter at efterforskningen af kurderne var faldet, men det endte med at gå helt galt.

»En af Palmes tidligere rådgivere, Ebbe Carlsson blev fanget i tolden i Stockholms lufthavn med en masse aflytningsudstyr. Det blev en kæmpe skandale, som beviste, at magtapparatet i Socialdemokraterna, sikkerhedspolitiet og efterforskerne var alt for tæt forbundet. Den udøvende, den dømmende og den lovgivende magt blev sammenblandet, og jeg forstår ikke, at Ebbe Carlsson kunne slippe for at blive straffet,« siger Thomas Ladegaard.

Sandsynlighed: Meget lille. Det er en stor konspirationsteori, som ikke har vist sig at have noget på sig.

 

2) Apartheid-styret

»Teorien om at det sydafrikanske Apartheid-styre skulle stå bag mordet kom frem allerede kort tid efter mordet,« siger Thomas Ladegaard.

Motivet lå lige for. Olof Palme var en meget stærk kritiker af det Apartheid-styre, og blot en uge før mordet blev der afholdt en Folkerigsdag med ANC i Stockholm, hvor han angreb det racistiske sydafrikanske styre i meget skarpe vendinger. Og det sydafrikanske efterretningsvæsen havde andre politisk motiverede mord i Europa på samvittigheden.

Der forelå ingen beviser for styrets indblanding, så sporet døde ud.

Artiklen fortsætter under billedet.

Men efter Apartheids fald skete der pludselig noget. I 1996 fortalte den tidligere sydafrikanske sikkerhedschef Eugene de Kock under en retssag, at sikkerhedstjenesten stod bag mordet på Palme.

»Bagefter tog svensk politi ned og afhørte ham, og her viste det sig så, at han det eneste, han kunne sige noget om, var noget han havde læst i avisen. Måske kom han med den oplysning for at redde sit eget skind. Han havde mange mord på samvittigheden,« siger Thomas Ladegaard.

Siden har den berømte svenske krimiforfatteren Stieg Larsson foretaget en privat eftersøgning af Apartheid-sporet, men uden resultat.

Sandsynlighed: Sydafrikas efterretningstjeneste havde mord på samvittigheden og kan have stået bag. Men der er ingen beviser. Officielt arbejder svensk politi stadig med det her spor.

 

3) Den ensomme galning

Olof Palmes kone Lisbet var ved sin mands side, da han blev skudt, og hun har overfor politiet peget på alkoholikeren og amfetaminmisbrugeren Christer Pettersson som gerningsmanden. Og det har været stærkt medvirkende til, at han i den svenske offentlighed stadig bliver betragtet som morderen.

Politiet havde en teori om, at Pettersson som en ’ensom galning’ skød Olof Palme i et anfald af raseri, fordi han færdedes i området omkring gerningsstedet og havde begået et drab blot 300-400 meter derfra. Efter en slåskamp med nogle fulderikker slog han en af dem ihjel med en bajonet tilbage i 1970, og efter drabet løb han samme vej som Palmes morder.

Men beviserne manglede, så da politiet to år efter mordet viste Lisbet Palme et videoklip med Christer Pettersson, ’hjalp’ de hende lidt på vej, fortæller Thomas Ladegaard.

»Før fremvisningen af klippet havde hun fået at vide, at den mand, politiet ledte efter, var en 40-årig alkoholiker. Da hun så ham på videoen gav det et gip i hende. Hun sagde ikke, ’det var ham, der myrdede min mand’, men ’der kan man se, hvem det er, der er alkoholiker.’ Og det er grundlæggende det eneste bevis, som eksisterer mod Christer Pettersson,« siger forfatteren.

Ikke desto mindre blev han dømt på den baggrund i byretten, hvor de tre politiske nævninge kendte ham skyldig, mens de to dommere erklærede ham uskyldig. I både landsretten og Højesteret blev han imidlertid pure frikendt. Et vidne, som løb efter gerningsmanden har da også i retten fortalt, at det ikke var Christer Pettersson.

»Så hvis man tror på retsstaten, må man også sige, at Christer Pettersson er uskyldig. Men det svenske politi hævder stadig, at mordet er politimæssigt opklaret, underforstået at Christer Pettersson er morderen, men at det juridisk ikke har været muligt at få ham dømt,« siger Thomas Ladegaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Christer Pettersson gjorde det til sin levevej at spille rollen som Palmes morder. Flere gange fik stillede han op på tv for store beløb, men i retten afviste han konsekvent at være morderen.

Sandsynlighed: Meget lille. Der er ingen beviser og Pettersson er blevet frikendt i retten tre gange.

 

4) Lotterimillionæren

Den danske historiker og forfatter Paul Smidt var den første, som pegede på, at en helt anden ’ensom galning’, nemlig Christer Andersson, var manden, der skød Olof Palme.

Hans navn dukkede op, da politiet med hjælp fra FBI lavede en gerningsmandsprofil. Han ejede en Magnum-revolver identisk med den, man mener, er mordvåbnet. Og han havde om nogen et motiv til at slå Olof Palme ihjel netop om aftenen den 28. februar 1986.

»Christer Andersson havde vundet en lotterigevinst og var millionær. I løbet af 1980’erne spekulerede han meget i aktier. Lige præcis den dag Palme blev myrdet, faldt børserne i Stockholm helt vildt, fordi Palme-regeringen netop havde indført en ny aktiebeskatning. Så han havde mistet næsten hele sin formue på grund af Palme,« siger Thomas Ladegaard.

Der er ingen beviser for, at Christer Andersson var i området, da Palme blev skudt. Til gengæld var hans adfærd efter mordet betænkelig.

»Flere gange om ugen besøgte han et konditori, hvor han sad og drak kaffe og fik en kage med direkte udsigt til mordpladsen. Det gjorde han igennem mange år, også efter at han var flyttet fra Stockholm,« forklarer Thomas Ladegaard.

Christer Andersson blev med tiden mere og mere ensom, og i 2006 tog hans bror kontakt til politiet, fordi han ikke havde hørt fra den tidligere lotterimillionær i lang tid. Men få sekunder efter at politiet ringede på Christer Anderssons dør, hørte de et skud. Han havde begået selvmord.

»Hans endeligt indikerer, at han er en af dem, man burde have kigget nærmere på. Utroligt nok er hans revolver er en af ganske få, som aldrig er blevet testet af politiet som et muligt mordvåben,« siger Thomas Ladegaard.

 

Sandsynlighed: Middel. Der er mange indicier mod Christer Andersson, men ingen håndfaste beviser. Forklaringer fra centrale vidner på gerningsstedet udelukker for mig at se, at morderen kan have været en ’ensom galning’. Læs mere om hvorfor her.

 

5) Højreradikale politifolk

»Så døde den fæhund til Palme.«

Sådan sagde politiinspektør Stellan Åkerbring i telefonen til vagthavende på Norrmalms politistation i Stockholm tidligt om morgenen den 1. marts 1986. Han havde allerede skålet i champagne med nogle gode venner for at fejre mordet. Olof Palme var blevet skudt kort før midnat.

Åkerbring var bare en af de mange stærkt højreradikale politi- og militærfolk i Stockholm, der hadede Olof Palme og betragtede statsministeren som en landsforræder.

Allerede kort efter mordet, modtog efterforskerne flere henvendelser fra vidner, som kunne fortæller om flere højreradikale politifolks mistænkelige færden omkring mordstedet op til og efter drabet.

Politiet opførte sig da også usædvanlig klodset i timerne efter mordet på Olof Palme. Der blev ikke slået rigsalarm, som ellers ville have lukket veje og broer og stoppet færger og fly. Dermed havde gerningsmanden alle muligheder for at slippe væk. Og først dagen efter fik politiet nosset sig sammen til at afhøre vidner til mordet og finkæmme krydset Sveavägen-Tunnelgatan, hvor mordet fandt sted, for beviser. Det betød blandt andet, at det vindue, gerningsmanden stod op ad nåede at blive vasket, før politiet fik tjekket det for fingeraftryk. Ifølge flere vidner havde gerningsmanden ikke handsker på.

»I den allerførste politibus, som ankom til mordstedet, var der adskillige politifolk, som færdedes i nazistiske kredse, hvor der florerede et udtrykt Palme-had. De var i hælene på morderen med trukne våben, men formåede ikke at få fat på ham,« siger Thomas Ladegaard.

Morderens flugtrute gør sagen endnu mere speget. Han løb ned ad David Bagares Gata, og blev sidst set meget tæt på en lejlighed, den højreekstremistiske politimand Carl-Gustaf Östling have lejet. Han ejede den type revolver, som Olof Palmes morder havde affyret de dræbende skud med.

En stor granskningskommission konkluderede adskillige år efter mordet, at det var en stor fejl og forsømmelse, at Carl-Gustaf Östling var blevet afskrevet af efterforskerne. Også de andre højrenationale politifolk slap for at komme under nåleøjet.

»Det har altid været et betændt spor. For skal politiet undersøge sig selv? Man er aldrig kommet til bunds i det spor,« siger Thomas Ladegaard.

Sandsynlighed: Det bliver konspiratorisk, fordi der ikke er fældende beviser, men det er bestemt sandsynligt, at kredse i det svenske politi ønskede Palme dræbt og kunne have gjort det.

Thomas Ladegaards bog ’Palmemordet’ udkom på Nyt Nordisk Forlag den 15. februar.