Lotte Hansen: Villys tale skal stoppe brok
Villy Søvndal åbner om kort tid SFs landsmøde med sin åbningstale.
Villy Søvndal åbner om kort tid SFs landsmøde med sin åbningstale.
Og her skal der tales med store bogstaver mod de såkaldte "brokkerøve", forklarer BTs politiske kommentator Lotte Hansen.
- Talen har stor betydning, fordi det er det første landsmøde siden SF kom i regering, forklarer Lotte Hansen og fortsætter.
- Der gar været for højt til loftet. Nu hvor SF er kommet i regering, så duer det ikke at alle medlemmerne på højskoleagtig facon, kommer ud og skaber debat om alt muligt, som de er uenige i. Det duer ikke, når man sidder i regering, siger Lotte Hansen.
- Det giver ledelsen forringet manøvredygtighed og alle begynder at tale om krise i partiet, siger hun.
Lotte Hansen forklarer, at det derfor er nødvendigt at Villy Søvndal strammer linien og gør op med den mentalitet, at man kan brokke sig frit.
Villy Søvndal har fået kritik for at være for diktatorisk i sin lederstil, men faktisk er det nødvendigt at stramme linien yderligere.
- Han er faktisk ved at normalisere linien for et parti, der sidder i regering. Hvis de forskellige fløje i SF begynder at skændes yderligere, så risikerer partiet med tiden at blive kastet ud i fløjkrig, siger Lotte Hansen.
SFs ligger historisk lavt i meningsmålingerne netop nu. Og der er megen kritik internt. Tidspunktet for en krise kunne ikke være værre, siger Lotte Hansen.
- Der bliver faktisk ikke snaklket om andet i dansk politik lige nu end SFs krise. Sådan har det været i 14 dage. Så skal man have en krise, så kan det ikke være på et værre tidspunkt end nu, siger hun.