Dobbeltmoral er bestemt ikke altid dobbelt så godt.

Det må politikerne på Christiansborg sande, efter de mandag vedtog en lov, som giver dem en større lønstigning midt i en tid, hvor både regeringen og oppositionen har travlt med at prædike økonomisk mådehold for landets borgere.

Lønhoppet blev mødt med kritik fra flere kanter. Og beslutningen om ekstra kroner i lønposen er heller ikke taget på et godt tidspunkt, siger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

- For nogle lønmodtagere lyder det dobbeltmoralsk, at folketingsmedlemmerne har givet sig selv en lønforhøjelse, mens de har bedt alle andre om at holde igen. Signalværdien er ikke den rigtige, og timingen er den værst tænkelige, siger han.

- I forhold til befolkningen og de signaler, der skal sendes ud om, at der er krise, og at alle skal holde igen, jamen så er det ikke godt.

Mens arbejdsmarkedsforskeren peger på den uheldig timing, så retter fagforbundet FOA en langt mere hård kritik mod politikernes nye lønaftale, der giver Folketingets medlemmer større lønstigninger end hidtil.

FOA-formand Dennis Kristensen mener således ikke, at man kan kalde sig en troværdig lovgiver, hvis man kræver andre betingelser for dem, man lovgiver for, end for sig selv.

- Vi er midt i en økonomisk krise, hvor vi alle sammen får at vide, at vi skal holde igen, og at der er behov for løntilbageholdenhed for alle i det danske samfund. Når det er sagt, så er det altså voldsomt provokerende, at Folketinget så siger: »ja, det kan godt være, at vi siger det til alle andre, men det gælder ikke for os selv«, siger Dennis Kristensen, der ligesom arbejdsmarkedsforskeren kalder timingen for den nye lov »helt gal«.

Ifølge Altinget.dk forringer den nye lov folketingsmedlemmerne gunstige pensionsvilkår og reglerne for eftervederlag, men det sker samtidig med en regulering af deres egen løn.

Politikernes grundløn og særlige tillæg på 659.000 kroner om året er hidtil blevet reguleret med den overenskomstmæssige lønstigning for en tjenestemand i staten i den såkaldte lønramme 38. Med den nye lov skal den reguleres med lønstigningen for lønramme 37-39, som gælder for chefer i ministerier og styrelser, inklusive bonus og resultatløn.

Ingen ved præcis, hvor stort politikernes lønhop bliver. Men beregninger, som fagforbundet DJØF har foretaget, viser, at hvis lønreguleringen var blevet vedtaget for 10 år siden, så ville politikerne i dag få 33.165 kroner mere i årsløn, end de gør nu.

- Jeg er forarget over, at Folketinget skal betales for at opleve forringelser på tilbagetrækningsområdet, mens lønmodtagerne både betaler med forringelser på tilbagetrækningsområdet og med langt mindre lønstigninger end tidligere, siger Dennis Kristensen, der mener, at den nye lov giver Folketingets troværdighed en dyb ridse.

- Politikerne bør vise, at den krise, vi befinder os i, er en krise, som vi alle sammen skal kæmpe os ud af. Det er ubehageligt, at Folketinget har denne »fair« opfattelse af sig selv, siger FOA-formanden.

Som det eneste parti stemte Venstre ikke for den nye lov, der regulerer folketingsmedlemmernes løn- og pensionsvilkår.