Men nu viser det sig, at partiets egen formand, Lars Løkke Rasmussen, brugte betydeligt flere penge for at få lov til at ryge i Statsministeriet.

Ifølge dokumenter, som ekstrabladet.dk har fået aktindsigt i, brugte Lars Løkke 154.000 kroner på at leje en rygekabine i de to et halvt år, mens han var statsminister.

Prisen dækker over en halvårlig leje på 27.000 kroner samt montering, levering og nedtagning. Statsministeriet har også betalt for to barstole, der stod i kabinen.

Efter kritikken fra blandt andre Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, valgte Mette Gjerskov at betale for sin rygekabine af egen lomme.

BNB