TIP OS: Kender du kvinden i videoen? Her på BT vil vi gerne i kontakt med hende, så send os en sms på 1929 eller send en mail til 1929@bt.dk, hvis du ved, hvem hun er.

En ung kvinde rev onsdag middag straks den folder over, som hun modtog af Venstres formand og statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, da han kort efter valget blev udskrevet tog på charmetur til Nørreport St. i København. Lige foran V-formanden.

Onsdag klokken 11 udskrev statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) folketingsvalg. Få timer efter uddelte hun roser til forbipasserende på Nørreport St. i København, mens Venstres formand ganske få minutter senere selv dukkede op på pladsen.

Lars Løkke Rasmussen skød sin valgkamp i gang med at uddele parti-foldere til folk i området, men det var ikke alle, der var lige begejstrede for at få en folder overrakt.

Da Lars Løkke Rasmussen henvendte sig til en ung kvinde på en bænk og gav hende en folder, rev hun den resolut over og smed den i skraldespanden. Venstres statsministerkandidat tog dog hendes afvisning med et smil.