Løkke presset tilbage
Venstre melder sig igen klar til at forhandle skattereform med regeringen
Venstre melder sig igen klar til at forhandle skattereform med regeringen
Først forhandlede de. Så smækkede de døren og forlod forhandlingerne. Men nu er Venstre imidlertid klar til at give skatteforhandlingerne en ny chance. Det annoncerede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, overfor TV2 Nyhederne torsdag aften.
Selv befinder Løkke sig stadigvæk tusinde kilometer væk, så det bliver ikke formanden selv, der i morgen vil banke på finansminister Bjarne Corydons dør.
- Jeg er jo stadigvæk selv i Rio, men jeg vil gerne sende et forhandlingshold, hvis de vil tage i mod os. Lige nu forhandler de med Enhedslisten. Men jeg har forstået på finansministeren, at hans dør står åben, siger Lars Løkke, der de seneste dage har været udsat for massiv kritik. Det er ikke alene fra venner og fjender i den politiske verden, der har forsøgt at tale Danmarks største parti tilbage til forhandlingsbordet. Også erhvervslivets top har flere gange bedt det store borgerlige parti vende tilbage til forhandlingerne.
Bønnerne er nået til Rio. De er blevet hørt, og nu returnere Løkke altså med at sende et hold tilbage ind i forhandlingskampen.
LÆS OGSÅ: Thomas Larsen: Presset Løkke kan være for sent ude
Men der er stadig knaster. Den tidligere statsminister mener selv at den skites, forhandlingsholdet bringer med ind i Bjarne Corydon i Finansministeriet rummer mange kompromismuligheder - men der er stadig steder, hvor partiet ikke vil give sig.
- Vi er ikke parat til at forringe rentefradraget, ligesom vi heller ikke er parat til at lave overgreb overfor pensionisterne. Regeringen må vælge. Den kan lave forlig med Enhedslisten – det vil ikke være godt for Danmark, eller den kan lave forlig med Venstre – det vil være godt for Danmark.