De er enige om, at Danmark skal have en ny regering. Men på en række centrale områder er Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og den kommende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), dybt uenige. Ligeså er der også Liberal Alliance og De Konservative at tage hensyn til for Lars Løkke Rasmussen.

Kristian Thulesen Dahl måtte knibe sig i armen torsdag aften for at være sikker på, at han ikke drømte. DF-fremgangen på 15 mandater har gjort partiet til landets næststørste - og det største i den borgerlige lejr.

En magtdemonstration af partiet, der blev stiftet i 1995 på ruinerne af Fremskridtspartiet, men om fremgangen bliver omsat til minister-ansvar er stadig uvist.

Igennem flere år har Kristian Thulesen Dahl - på trods af at meningsmålingerne har spået solid fremgang - nemlig stædigt holdt fast i, at DF ikke går efter ministerbilerne, men efter en position, hvor partiet kan få mest mulig indflydelse.

Men med torsdagens valgresultat er Dansk Folkeparti blevet større end Venstre, der har fået en vælgerlussing og er gået 13 mandater tilbage, og derfor mener flere politiske kommentatorer, at DF kan være på vej i regering.

Men det kræver, at Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen kan finde fælles fodslag på en række centrale punkter, hvor partierne i dag er helt uenige.

Allerede i sin tale til Venstre-folkene erkendte Lars Løkke Rasmussen, at Venstre ikke har opnået et optimalt valgresultat - og at der er uenigheder i blå blok:

»Der er et flertal, som synes, at Danmark skal have en ny regering. Det giver os en mulighed - men kun en mulighed - for at få nøglerne (til statsministeriet, red.) tilbage. For vi er ikke interesseret i nøglerne kun for nøglernes skyld. Vi er et parti, der gerne vil tage lederskab, fordi vi vil noget med Danmark,« sagde han og fortsatte:

»Nu må de kommende dage vise, om det er muligt at skabe flertal for en politisk platform, der trækker Danmark den rigtige vej, og som Venstre kan stille sig op og tage lederskab for.«

I blå blok er det Dansk Folkeparti, der skiller sig ud med en klar social velfærdsprofil som - hvis udlændingepolitikken trækkes fra - kan minde om SF’s ditto. Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er således tættere på hinanden.

Og i sin sejrstale gjorde DF-formand Kristian Thulesen Dahl det klart, at ‘vi skal have skilt flygtninge og indvandrerpolitikken ad’, at ‘vi skal have reformeret EU’, at ‘grænsekontrollen skal genindføres’ og ‘at den økonomiske udvikling skal sikre vores velfærdsstat’. Dermed understregede han nogle af de synlige forskelle på partierne i den sejrende blok.

De kommende dage vil vise om Lars Løkke Rasmussen kan få skabt den politiske ‘platform’, der skal til for at han bliver Danmarks næste statsminister - og om det bliver med Kristian Thulesen Dahl og resten af Dansk Folkeparti som regeringspartner.

Herunder kan du læse om knasterne i blå blok:

Skat
Mens Venstre vil lette skatten i bunden, så vil Liberal Alliance og De Konservative lette topskatten. Men finansieringen kan vise sig at blive overordentlig svær. Dansk Folkeparti er nemlig gået til valg på, at de offentlige udgifter gerne må stige ligesom partiet er garant for, at der ikke skæres på eksempelvis ældreområdet. Det eneste partierne er enige om er, at der skal skæres i udgifterne til flygtninge og indvandrere. Men det kan næppe dække de skattelettelser, som LA. K og V lægger op til. Derudover er både LA og K gået til valg på, at stoppe stigningerne i grundskylden. Dansk Folkeparti er i princippet også imod den hårde boligbeskatning, men det er ikke hjerteblod for partiet at kaste en redningskrans ud til husejerne i hovedstadsområdet, der er hårdest ramt. Heller ikke Venstre har grundskylden som førsteprioritet, fordi det er for dyrt for statskassen ligesom partiet prioriterer lettelser i bundskatten højere.

Flygtninge og indvandrere
Alle fire partier i blå blok er ‘strammere’, der helst vil hjælpe i nærområderne, og de er også enige om, at ydelserne til flygtninge skal beskæres. Men midlerne til at begrænse indvandringen er de ikke helt enige om. Dansk Folkeparti er nemlig klar til et opgør med de internationale konventioner, som betyder, at vi nok skal give flygtninge beskyttelse, men de skal ikke have permanent ophold i Danmark og integreres i Danmark som indvandrere. Venstre derimod er blot villige til at udfordre konventionerne, men et decideret opgør går partiet næppe med til. LA og K er mere åbne over for indvandring, hvis blot indvandrerne er selvforsørgende, og de ikke trækker på de offentlige kasser. En anden stor joker er, hvordan strammer-retorikken skal udføres i praksis. ‘Den australske model’ med flygtningelejre finansiereret af Danmark er nævnt som en løsning, men modellen er uprøvet i europæisk regi og derfor højest usikker. En knast kan derfor blive, hvad partierne vil gøre med de flygtninge, der ikke kan sendes hjem. Hvor længe skal de være i Danmark uden at kunne få permanent ophold? Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti strække sig længere end de tre andre partier for, at flygtningene ikke bliver til indvandrere og integreres.

Vækst i den offentlige sektor
Venstre er gået til valg på det såkaldte udgiftsstop - også kaldet nulvækst. Løkke & Co. ønsker ikke, at der bruges flere penge i morgen end i dag i den offentlige sektor. Dansk Folkeparti har derimod peget på, at den offentlige sektor må vokse med 0,8 procent om året, hvilket er højere end regeringens plan om en vækst på 0,6 procent om året. Liberal Alliance ønsker direkte, at den offentlige sektor bliver mindre år for år, mens Det Konservative Folkeparti også ønsker nulvækst.

EU
Venstre er traditionelt et meget EU-venligt parti, mens Dansk Folkeparti er skeptiske. De fire partier i den blå blok har dog under valgkampen givet hinanden håndslag på at stå sammen mod, at EU bliver en ‘social union’. Det skal altså være sværere for udenlandske EU-borgere at få danske velfærdsydelser som dagpenge, kontanthjælp og børnepenge. Men i marts blev regeringen, SF, Venstre og de konservative enige om, at det danske retsforbehold skal til folkeafstemning senest i første kvartal af 2016. Danskerne skal stemme om retsforbeholdet skal erstattes af en tilvalgsordning. Lars Løkke Rasmussen anbefaler et ja, mens Kristian Thulesen Dahl i marts pegede på, at der var tale om afgivelse af suverænitet.

Dagpenge
Er også en knast blandt de fire partier. Helt konkret vil Dansk Folkeparti gøre det lettere at genoptjene retten til dagpenge. I dag tager det et år at genoptjene to års dagpenge. Dansk Folkeparti vil have skåret det ned til et halvt år, men Venstre og de øvrige blå partier har gjort klart, at man ikke vil bruge flere penge på området. Knasten kan dog hurtigt blive sparket til hjørne idet der er nedsat en dagpengekommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan dagpengesystemet skal indrettes i fremtiden. Og før den er kommet med sine anbefalinger, ændres der næppe på de nuværende regler.