Den seneste uge er det ikke meget, offentligheden har set til Løkke. I stedet har hans nærmeste allierede haft travlt med at sikre sig opbakning om formanden. Samtidig har flere og flere lokale Venstre-folk landet over opfordret Løkke til at gå.
En debat, som naturligvis heller ikke har undgået Løkkes opmærksomhed.
- Vi fik ikke et godt valg. Det skyldes delvist den virak, der har været om mig. Jeg appellerede til, at vi skulle synke spyttet og ryste hovedet. Det er der også mange, der har gjort. Men der er også nogle, der har haft travl med at folde debatten ud offentligt, og det bekymrer med på Venstres vegne.
Direkte adspurgt om han trækker sig som formand lød svaret:
- Det vigtigste for mig er, hvordan Venstre kommer videre.
Del: