Løfterne fra socialt topmøde hurtigt glemt
Løfterne fra socialt topmøde hurtigt glemt
Løfterne fra socialt topmøde hurtigt glemt
Hverken de fattige eller de rige lande lever op til løfterne fra det sociale topmøde i København i 1995. Tværtimod synes den globale solidaritet at have spillet fallit, og situationen er mere dyster end nogen sinde, skriver Politiken.
I de seneste fem år er den samlede internationale udviklingsbistand faldet med godt 50 mia. kr. trods en lang række højtidelige løfter på topmødet om at yde mere. Det fremgår af en ny rapport fra FN-organisationen UNDP.
- Alle lande forpligtede sig til at måle deres fattigdom og udarbejde planer til bekæmpelse. Af 140 lande har 77 pct. målt fattigdommen, men kun 31 pct. har sat tidsbundne mål for bekæmpelsen, sagde Eimi Watanabe, assisterende chef for UNDP, i går på et nordisk møde i Oslo.
De nordiske landes bistand har bevaret deres høje niveau siden 1995, og bortset fra Finland lever de som nogle af de eneste op til den efterhånden årtier gamle målsætning om at yde mindst 0,7 pct. af bruttonationalproduktet til bistand.
/ritzau/