-Det at give tilladelse til et løb på en motorvejsbro 75 meter over havets overflade kræver grundige overvejelser og hensyn til trafiksikkerhed, miljøet og frem for alt sikkerhed - men også at man får en god oplevelse for dem, der skal løbe. Hvis man kigger på de betingelser, der blev opstillet, dengang vi startede med at give tilladelse til broløbet, vil man kunne se, at der er ingen kørende, der overhovedet kan få lov til at deltage. Det blev vurderet dengang, at vi vil ikke have barnevogne, klapvogne, rulleskøjter, skateboards eller andre kørende samtidig med, at vi har et broløb, hvor 12.000 mennesker skal passere en højbro, sagde Leif Vincentsen til TV2 Fyn.
Henrik Nonnemann forstår godt, at løbsledelsen tænker på sikkerheden, og at der ikke skal være skateboards og barnevogne overalt på broen.
- Men det her, det er mangel på situationsfornemmelse, siger Henrik Nonnemann.
Som det ser ud lige nu, bliver broløbet over Storebælt uden Jacobs deltagelse, men Leif Vincentsen siger til TV2 Fyn, at man efter løbet vil lave en risikovurdering og evaluere, om reglerne skal ændres i fremtiden.
Broløbet Storebælt afvikles 13. september 2014 fra Korsør på Sjælland til Nyborg på Fyn.
