Efter Liverpools sejr over Manchester United er mesterskabsdrømmene for alvor ved at indfinde sig i Liverpool, og anføreren selv tror også på det.
3-0-sejren over Manchester United var vigtig for Liverpool i bestræbelserne på at vinde det første mesterskab i 24 år. Mens Uniteds krise bliver dybere og dybere, tror Liverpool-kaptajn Steven Gerrard på, at de kan blande sig i mesterskabskampen:
- Jeg synes, vi har vist, at vi er seriøse kandidater til mesterskabet, og vi vil kæmpe til det sidste. Vi tror på det, sagde Gerrard til Daily Mail.
Gerrard blev med sine to mål den mest scorende Liverpool-spiller mod United nogensinde, og det var ikke overraskende en glad kaptajn, der efterfølgende gjorde status på kampen:
- At komme her og dominere fra start til slut er fantastisk, siger han.
Liverpool møder i de næste kampe Cardiff og Sunderland, og de skal helst lide samme skæbne som United:
- Vi skal behandle Cardiff, ligesom vi behandlede United, og vi skal behandle Sunderland ligesom vi behandlede United. Hvis vi gør det, kommer vi til at vinde mange kampe.
Liverpool ligger med weekendens sejr på en andenplads i Premier League, fire point efter Chelsea, der har spillet én kamp mere.