- Vi kan slet ikke få armene ned af begejstring over det her. At få duet-besøg af Danmarks største mandlige stjerne og en af de seneste 30 års største amerikanske musiklegender kan kun blive et af de mest unikke øjeblikke i dansk X Factor-historie, fortæller Jan Lagermand Lundme, der er underholdningschef på DR.

Samme aften er sangtemaet meget passende Rasmus Seebach, så deltagerne skal for anden gang i denne sæson kaste sig over danske sange.