Lille pige får hånd ødelagt i kødhakker
En lille piges besøg i en slagterbutik i Lille Skensved ved Køge, fik lørdag frygtelige konsekvenser
En lille piges besøg i en slagterbutik i Lille Skensved ved Køge, fik lørdag frygtelige konsekvenser
En lille piges besøg i en slagterbutik i Lille Skensved ved Køge, fik lørdag frygtelige konsekvenser. Det skriver dr.dk ifølge Ritzau.
Den otte-årige pige fik af endnu ukendte årsager sin ene hånd i en kødhakkemaskine, og hendes ene hånd er ødelagt.
- Hun har fået stukket hånden ned i et apparat, en kødhakkemaskine. Hvordan det kunne ske, ved vi endnu ikke, siger vagtchef Allan Kronvold fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.
Politiet og arbejdstilsynet er netop nu ved at lave tekniske undersøgelser på stedet, og det er ifølge politiet underligt at sådan en hændelse kan ske.
Efter den tragiske ulykke blev pigen kørt til Køge Sygehus, men hun blev senere fløjet til Odense Universitetshospital, hvor læger forsøger at redde hånden.
Pige har en relation til den slagterbutik hvor ulykken skete, men politiet vil ikke komme tættere ind på, hvilken forbindelse der er tale om.
- Jeg har endnu ikke en status på håndens tilstand, men den er selvfølgelig medtaget efter kontakt med maskinen, siger Allan Kronvold.