Ligsynsrapporten afslører: Derfor døde Winehouse
Sangerinden Amy Winehouse, som døde tidligere på året, døde af alkoholforgiftning.
Sangerinden Amy Winehouse, som døde tidligere på året, døde af alkoholforgiftning.
Obduktionen viser, at hendes promille var fem gange højere end den tilladte promille-grænse for at køre bil i England, skriver CNN.
Det kom frem, da en retsmediciner onsdag fremlagde dødsårsagen i en lille retssal, hvor blandt andet hendes far Mitch og hendes mor Janet var mødt op for at høre, hvad obduktionen viste.
Her kom det frem, at sangerinden havde 416 mg alkohol pr. 100 ml i blodet. Der er risiko for at dø, når ens promille overstiger 4.0, mens promillegrænsen for at køre bil i England ligger på 80 mg.
Trods diverse spekulationer, var der ingen euforiserende stoffer at spore i hendes system, oplyser flere medier.
Kæmpede med alkohol
Sangerindens ven og daværende pr-ansvarlige, Chris Goodman, udtaler på familiens vegne:
- Det er en lettelse, at vi endelig ved, hvad der skete med Amy. Vi ved nu, at hun havde alkohol i sig, da hun døde. Det er formodentlig en mængde, som hun har bygget op over nogle dage.
- Amy kæmpede hårdt for at overvinde sine problemer med alkohol, og det er en kilde til stor smerte for os, at hun ikke overvandt dem i tide. Hun var begyndt at drikke igen samme uge (som hun døde, red.) efter en periode med abstinenser, udtaler Chis Goodman.
LÆS MERE:
Hun blev fundet død i sin seng i sin bolig i det nordlige London 23. juli i år.
Kort efter udtalte Chris Goodman, at sangerinden den dag var alene hjemme.
LÆS OGSÅ:
- Amy var alene hjemme ud over en sikkerhedsvagt, vi havde hyret til at passe på hende i de seneste år. Hun var på sit værelse efter at have sagt, at hun havde brug for noget søvn. Da han gik ind for at vække hende, opdagede han, at hun ikke trak vejret, siger han til The Sun.