48.000 dåser øl er blevet beslaglagt af Saudi Arabiske toldere på trods af, at smuglerne havde været særdeles kreative.

Det skriver Washington Post.

Selvom det er forbudt at drikke alkohol i Saudi-Arabien, så er det ikke ensbetydende med, at dets borgere ikke har lyst til en drink eller øl i ny og næ. I hvert fald har landets toldere flere gange oplevet, hvordan folk forsøger at smugle alkohol ind i landet.

Et af de mere kreative forsøg blev forleden forpurret, da saudiske myndigheder stoppede en lastbil fyldt med øl, ved landets grænse til De Forenede Arabiske Emirater.

Men det var nu ikke fordi øl-smuglerne ikke havde gjort sig umage for at skjule deres ulovlige last, som bestod af ikke mindre end 48.000 dåser øl af mærket Heineken. Samtlige dåser var nemlig forklædt, så de til forveksling lignede Pepsi-dåser.

Men efter en nøje gennemgang af lastbilens varer, lykkes det dog for tolderne at gennemskue den kreative forklædning.

De saudiske myndigheder har delt en video af fangsten, hvor man tydeligt kan se, hvor gennemført forklædningen var.

Tolderne i landet er dog ikke uvante i forhold til de alternative indsmuglingsmetoder. Tidligere på året blev en mand stoppet, som forsøgte at smugle 12 flasker spiritus ind i landet. Flaskerne havde han syet ind i sine busker, i håbet op at narre myndighederne, hvilket dog ikke lykkes.

En større sending af alkohol blev beslaglagt tilbage i april, da toldere fandt ikke mindre end 19.000 flaske spiritus, gemt blandt dåse med tomatpure og poser med ris.

Straffen får at blive taget i at smugle alkohol ind i landet er ganske alvorlig, og både saudiske statsborgere samt udlændinge risikerer både fængsel og pisk, hvis man bliver opdaget.