Der er opmuntrende vejr-nyt til dem, der udvider påskeferien til de dage, der ligger umiddelbart forud for højtiden. Meteorologerne lover nemlig stigende temperaturer og "lidt til nogen sol" først på påskeugen. Efter et weeekend-lavtryk fra Nordvestfrankrig bevæger et nyt lavtryk over Vesteuropa sig nemlig op over Nordsøen, og efter tirsdag fører det til temperaturer på mellem 10 og 15 grader.

Både tirsdag og onsdag synes at blive mere solrige, og det bliver varmt. Om selve påsken er det endnu for tidligt at udtale sig, oplyser meteorologerne.

/ritzau/