Liberal Alliances unge håner Konservative
Liberal Alliances Ungdom fryder sig over muligheden for at kunne lade de Konservative smage deres egne ord på baggrund af en ny undersøgelse, der viser partiets nedtur.
Liberal Alliances Ungdom fryder sig over muligheden for at kunne lade de Konservative smage deres egne ord på baggrund af en ny undersøgelse, der viser partiets nedtur.
Hver fjerde dansker tror ikke, at De Konservative er at finde i Folketinget om 10 år. Det viser en ny meningsmåling, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.
Det har imidlertid fået Liberal Alliances Ungdom til at stå frem og lade De Konservative smage deres egne ord.
K advarede mod stemme-spild
I august sidste år var daværende politiske ordfører for de Konservative, Carina Christensen, nemlig ude at advare mod, at LA-stemmer kunne ende som spild.
- Hvis man skal følge Carina Christensens logik, så burde borgerlige vælgere jo lade være med at stemme på De Konservative i fremtiden, siger Rasmus Brygger, landsformand for Liberal Alliances Ungdom.
- Der er naturligvis langt til næste valg, og der kan ske meget endnu, men jeg synes, at det med al tydelighed viser, at hovmod står for fald. Det kan man ikke undgå at fryde sig en anelse over, siger han.
LÆS OGSÅ:
Ej heller er han sen til at påpege, at han dog ikke mener, at de Konservatives nedtur får konsekvenser for det borgerlige Danmark - i hvert fald ikke så længe, at stemmerne fra De Konservatives vælgere havner hos 'det eneste rigtige, borgerlige alternativ'.
- Den andel af De Konservatives vælgere, der vælger Liberal Alliance frem for de Konservative, kan i hvert fald forvente, at deres stemmer i langt højere grad kommer til at arbejde for et mere borgerligt Danmark i fremtiden, siger han.