Det var en tydeligt lettet Line Kruse, der modtog ros af dommerne efter en lidt stiv Paso Double, hvor det var tydeligt at skuespilleren var plaget af smerter fra sine forstuvede ribben og forstrakte muskel.
Men i den bedste fightervilje ånd lykkedes det for den tidligere krummeskuespiller at gennemføre sin dans, hvilket gav stort bifald fra publikum og ros fra de mandlige dommere.
- Det var ikke skraldespansk, det var lidt mekanisk til tider og jeg savnede lidt ild, men du dansede virkelig godt Line, lød det rosende fra balletmester Hübbe.
Også Jens Werner hev de imponerede roser frem til den skadede Line Kruse.
- Du skal leve dig mere ind i dansen, for du er en meget lovende person også indenfor dans, lød det rosende fra Jens Werner til en tydeligt lettet Line Kruse.
Hun fortalte selv, at to af hendes ribben var blevet overbelastet ved træningen i går, torsdag.
- De volder mig ret mange problemer, erkendte hun efterfølgende overfor Claus Elming.
Se billederne: Line Kruse klarede sig igennem trods skade
Her kom det også frem, at parret havde været nødt til at ændre den oprindelige koreografi næsten fuldstændigt.
- Line må ikke lave vrid i kroppen og vi kan ikke lave løft. Derfor var vi nødt til at lave nogle ændringer i koreografien, fortalte Michael Olesen, mens Line Kruse med tårer i øjnene tilføjede:
- Jeg er enormt glad for, jeg fik muligheden for at danse. Det troede jeg ikke selv. Det er Michaels fortjeneste, for han holder mig tilbage, når han kan se, det gør for ondt. Michael tak, lød det fra den tårervædede Line Kruse for åben skærm.