Køb abonnement på PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet GO GREEN-kuren og

For mit eget vedkommende var jeg i mange år overbevist om, at kosten var det eneste, der havde betydning for mit helbred. Psyken … ja det var ikke noget, jeg beskæftigede mig særligt meget med.

Men da jeg sidst i 30’erne følte trang og behov for at arbejde med min psyke, skal jeg lige love for, at der var mange ting, der gik op for mig. Sammenhængen var lysende klar, og jeg var faktisk rystet over, at vi mennesker fysisk er lige så påvirkelige overfor psykiske ubehagelige hændelser som forkert mad.

Nu - godt 10 år efter - vrimler det med bøger, der slår fast, at hvad psyken undertrykker, udtrykker din krop. Kroppen er lagringsplads for de chok, traumer og ubehagelige oplevelser, din psyke ikke har fået bearbejdet. Og det kan blive til fysisk sygdom senere i livet. Flere nyere undersøgelser tyder på, at har man haft det svært i barndommen, er risikoen for at få en fysisk sygdom som voksen større, end hvis man havde haft en tryg og kærlig barndom.

Gennem 40 år har en forskergruppe fra New Zealand fulgt og regelmæssigt undersøgt en gruppe på lidt over 1.000 personer, for at finde ud af, hvilke faktorer i livet, der har gjort dem til dem de er - både fysisk og psykisk. Forskerene opdagede bl.a. hvilke fysiske konsekvenser det har for de undersøgte, har havde oplevet psykologiske udfordringer som børn. Det viste sig at betændelsestilstande forskellige steder i kroppen - som gav sig udslag i astma, allergi, menigitis, gigt, ledsygdomme og samt fibromyalgi - var et tydeligt sygdomsmønster hos de mennesker, der i barndommen havde oplevet psykiske traumer og stress i et omfang, som de ikke havde været i stand til at bearbejde.

Nå lægerne skal diagnostisere en række kroniske smerter og lidelser, er traumatiske oplevelser og stressfaktorer i barndommen ikke noget de hidtil har tillagt stor vægt. Men noget tyder på at bl.a. fibromyalgi , irritabel tarm (IBS), kronisk træthedssyndrom (KTS) og andre sygdomme, der er opstået på grund af betændelse i kroppen, hos nogle kan spores tilbage til barndommens traumer.

Det centrale nervesystem udvikler sig hurtigt i barndommen og bliver kodet til at reagere på livets forskellige stimuli og stressfaktorer. En dejlig oplevelse som et knus fra en forælder eller et stykke slik, lærer hjernen til at reagere og forbinde disse stimuli med noget godt. På samme måde lærer hjernen også at reagere på frygt og stress. Det påvirker hjernen, det neurologiske system og visse hormonproducerende kirtler, der starter en produktion af neurotransmittere. Disse leverer beskeder til andre regioner af hjernen og til andre organer, bl.a. binyrerne, som derefter producerer hormoner som cortisol og adrenalin. Disse hormoner er ansvarlige for den kendte ”kæmp eller flygt"-reaktion der kommer, når vi er stressede eller har fået en traumatisk oplevelse.

En kronisk aktivering af disse hormoner, svækker vores sundhed, immunsystem, tarmsystem og en række sygdomme kan opstå, som en følge heraf. Når stressresponsen er overaktiveret i barndommen og vi ikke får bearbejdet oplevelsen, kan det blive svært at opretholde en sund krop og balance i voksenalderen.

Ifølge National Child Traumatisk Stress Network (NCTSN) er de mest almindelige traumatiske stressfaktorer der påvirker børn ulykker, fysiske traumer, misbrug, omsorgssvigt, vold i hjemmet og i samfundet. Andre stressfaktorer omfatter død af et familiemedlem, skilsmisse, stof- eller alkoholmisbrug og naturkatastrofer. Når man i barndommen har oplevet nogle af disse ting, indkodes det neurologiske system og kan få kroppen til at gå i stress selv på mindre traume, som andre kommer let over. Fibromyalgi og irritabel tarm er to eksempler på neurologiske reaktioner.

TIPS

Mad og drikke:

Kosten spiller naturligvis også en vigtig rolle. For i en krop der er meget stresset, kan usund mad faktisk gøre endnu større skade og stresse kroppen endnu mere. Begynd med at indføre gode drikkevaner ved at du dropper sodavand, cola, sødet saftevand, alkohol m.m.

  • Drik urtete, rent vand og gerne vitaliseret vand samt grøntsagsjuice.

  • Dobbelt op på grøntsager: Hvis du f.eks. spiser 150 g kylling, så spiser du 300 g grønsager.

  • Spis frisk frugt, helst økologisk, som mellemmåltid og drik gerne en frisklavet smoothie med omega 3-olie hver moren.

  • Tag et kosttilskud med pro-biotica og spis gerne mælkesyregærede grønsager, som du selv kan lave eller købe i helsekostbutikker.

Behandling og terapi:

Døjer du f.eks. med fibromyalgi, kan det muligvis gavne dig at  arbejde videre med i et terapi forløb. For selv dybe traumer kan via en forløsning og bearbejdning løsne stress og skabe mere ro i kroppen, hvilket er vejen frem til en sygdomsfri krop. Tankefelt-terapi er en behandling, som på en blid måde frigør stress fra krop og sind. I en behandling, der består af samtaleterapi og blide små ”bank” på særlige punkter i ansigt og overkrop samt på hænderne, mærkes hurtigt som mere ro og overblik. Det er behandlinger som man har gode erfaringer med ved post traumatiske sygdomme. Læs mere om tankefelt-terapi på nettet.