Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:

Stress påvirker dig både fysisk og mentalt og er du stresset gennem længere tid, kan det påvirke dit hormonsystem på en negative måde, da cellerne tror at din stress handler om at være kampberedt hele tiden.

Hvis du spiser sundt, sørger du for, at kroppen får masser af gode næringsstoffer, og det er vigtigt, for at du ikke bukker helt under for stress. Stress på den korte bane kan være med til at skærpe din  koncentration, f.eks. ved en konkurrence, eksamen eller lignende, og det kan bære frugt. Men langtidsstress, får kroppens ’forsvar’ til at gøre dig syg - både lidt som om du hele tiden skranter eller alvorligt! Det er vist unødvendigt at sige, at det kan få store konsekvenser for dit helbred og din mentale tilstand.

Dårlig mad stresser kroppen

Usund mad og mad med meget syre, som f.eks. animalske produkter, kan være en belastning for kroppen, og selvom det er fristende med nem mad, købe mad, fastfood og f.eks. sukker til at kvikke op, når man er presset, så kan det stresse kroppen yderligere.

Det vi burde spise er vegetariske retter, salater, grøntsager, frugter, grøntsagssupper og let mad, samt drikke rigeligt med vand og  sund væske, når vi er stressede. Det hjælper kroppen med at begrænse syren og derved kan vi hjælpe hormonsystemet med at ’slappe af’.

Vores nervesystem, der kan betragtes som kroppens vigtigste ’system’, sørger for at kroppen bliver kamp- og flugtklar samt bagefter går over i en afslapningsfase. Det er det såkaldte ’sympatiske’ nervesystem, der sørger for at du er kampklar, mens det parasympatiske sørger for at skabe ro, fred og balance i kroppen.

Man kan sige, at det kan være ok at være i den ’sympatiske’ fase i løbet af dagen for så at gå over i den ’parasympatiske’ fase, når man f.eks. kommer hjem fra job, sport m.m.

Problemet er bare, at rigtig mange mennesker konstant er i den ’sympatiske’ fase, der jo egentlig ikke er særlig sympatisk, men snarere omvendt, idet den sætter speed på dine binyrer, der bl.a. producerer adrenalin - kroppens stresshormon. Et langvarig tryk på speederen,  gør ’motoren’ udmattet og din krop bliver syg.

Under normale omstændigheder vil der være balance i de to systemer og kroppen fungerer godt. Når du er stresset, overtager det sympatiske nervesystem kroppen, så den ikke får hvile.

Det sympatiske nervesystem øger kroppens aktiviteter og gør os parate til flugt og kamp. Det sympatiske nervesystem er aktivt, når du er stresset, belastet eller presset og du vil opleve: høj puls,  hurtig vejrtrækning, højt blodtryk, øget blodtilførsel til musklerne, du bliver bleg/ingen blodtilførsel til huden, nedsat aktivitet i tarmene, hjertebanken, sved og gåsehud, tørhed i munden, udvidede pupiller og øget aktivitet i hjernen, mere energi m.m.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

 

Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:

Stress påvirker dig både fysisk og mentalt og er du stresset gennem længere tid, kan det påvirke dit  hormonsystem på en negative måde, da cellerne tror at din stress handler om at være kampberedt hele tiden!

Hvis du spiser sundt, sørger du for, at kroppen får masser af gode næringsstoffer og det er vigtigt, for  at du ikke bukker helt under for stress. Stress på den korte bane kan være med til at skærpe din  koncentration, f.eks. ved en konkurrence, eksamen eller lignende, og det kan bære frugt. Men langtidsstress, får kroppens ’forsvar’ til at gøre dig syg - både lidt som om du hele tiden skranter eller alvorligt! Det er vist unødvendigt at sige, at det kan få store konsekvenser for dit helbred og din mentale tilstand.

Dårlig mad stresser kroppen

Usund mad og mad med meget syre, som f.eks. animalske produkter, kan være en belastning for kroppen, og selvom det er fristende med nem mad, købe mad, fastfood og f.eks. sukker til at kvikke op, når man er presset, så kan det stresse kroppen yderligere.

Det vi burde spise er vegetariske retter, salater, grøntsager, frugter, grøntsagssupper og let mad, samt drikke rigeligt med vand og  sund væske, når vi er stressede. Det hjælper kroppen med at begrænse syren og derved kan vi hjælpe hormonsystemet med at ’slappe af’.

Vores nervesystem, der kan betragtes som kroppens vigtigste ’system’, sørger for at kroppen bliver kamp- og flugtklar samt bagefter går over i en afslapningsfase. Det er det såkaldte ’sympatiske’ nervesystem, der sørger for at du er kampklar, mens det parasympatiske sørger for at skabe ro, fred og balance i kroppen.

Man kan sige, at det kan være ok at være i den ’sympatiske’ fase i løbet af dagen for så at gå over i den ’parasympatiske’ fase, når man f.eks. kommer hjem fra job, sport m.m.

Problemet er bare, at rigtig mange mennesker konstant er i den ’sympatiske’ fase, der jo egentlig ikke er særlig sympatisk, men snarere omvendt, idet den sætter speed på dine binyrer, der bl.a. producerer adrenalin - kroppens stresshormon. Et langvarig tryk på speederen,  gør ’motoren’ udmattet og din krop bliver syg.

Under normale omstændigheder vil der være balance i de to systemer og kroppen fungerer godt. Når du er stresset, overtager det sympatiske nervesystem kroppen, så den ikke får hvile.

Det sympatiske nervesystem øger kroppens aktiviteter og gør os parate til flugt og kamp. Det sympatiske nervesystem er aktivt, når du er stresset, belastet eller presset og du vil opleve: høj puls,  hurtig vejrtrækning, højt blodtryk, øget blodtilførsel til musklerne, du bliver bleg/ingen blodtilførsel til huden, nedsat aktivitet i tarmene, hjertebanken, sved og gåsehud, tørhed i munden, udvidede pupiller og øget aktivitet i hjernen, mere energi m.m.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.