Lene Hansson: Har du det svært med mælk?
Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.
Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.
Flere og flere danskere har problemer med at fordøje mejeriprodukter. Det betegnes som
mælkesukker-intolerance, også kaldet for laktoseintolerance. Det er en tilstand, hvor man får diarré, fordi man ikke kan optage mælkesukker fra mave- tarmkanalen. Overfølsomheden skyldes, at man i tarmen har for lidt af det enzym, som spalter mælkesukkeret, der så går i gæring i tarmen og forårsager mavesmerter, diaré og oppustethed.
Selvom det er individuelt, hvor følsom man er for nedsat optagelse af mælkesukker, er det en god idé at vælge laktosefri produkter. Nogen kan tåle fløde i kaffen. Andre får diaré af selv små mængder mælkesukker.
Men mælkesukker findes ikke kun i mælk, men også her:
Smør og fast ost indeholder spor af laktose - men kan af nogle spises uden problemer.
Hytteost og myseost indeholder laktose og kan spises i små mængder.
Almindelig mælk, dvs. sød-, let-, mini-, kærne-, kakao- og skummetmælk
Syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt og tykmælk
Der findes ingen danske oplysninger om indholdet af laktose i mælke- og flødeis, og det må derfor frarådes at spise mælke-og flødeis.
Fødevarer, som kan være tilsat mælk fx leverpostej, pølser, brød og flødechokolade, indeholder som regel under 1 g laktose pr. 100 g og vil derfor tåles af de fleste uden symptomer.
Mælkeallergi skyldes overfølsomhed over for proteiner i mælken.
Laktosefri/laktosereduceret mælk
I Danmark kan du købe laktosefri mælk (SuperBest har en stort udvalg), der er tilsat enzymet laktase, der gør, at mælkesukkeret spaltes til mindre enheder og derved bedre optages i tarmen. Der er tale om en laktosefri letmælk med 1,5 procent fedt. Mælken er UHT-behandlet og kan derfor holde sig to måneder uden for køleskabet. Det gør den fx velegnet til at medbringe på ferie. Det smager dog bedst at drikke mælken kold.
Laktosefri mælk og laktosereduceret mælk indeholder fortsat mælkeprotein og er dermed ikke egnet til personer med mælkeallergi, der netop er allergiske over for mælkeproteiner, som er noget andet. Har man en intolerance overfor mælk, har man ofte også en intolerance for gluten. Det skyldes at tarmvæggene kan være beskadiget.