Den tidligere leder af Det Konservative Folkeparti og nuværende politiske ordfører, Lene Espersen, har med øjeblikkelig virkning valgt at sige farvel til dansk politik efter 20 år på den politiske scene.

Lene Espersen skal i stedet være administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder, som hun selv har betegnet som 'et drømmejob, hun ikke kunne sige nej til´.

Onsdag morgen var Lene Espersen gæst i 'Go Morgen Danmark' på TV2, og her forklarede hun blandt andet, at hendes exit ikke var planlagt:

- Jeg blev kontaktet af en headhunter, der fortalte mig om jobbet i Danske Arkitektvirksomheder. Det gjorde mig nysgerrig, og det satte en lang række ting i gang hos mig. Jeg tror, at tiden er kommet til at prøve noget nyt, og det var ikke planlagt, sagde Lene Espersen i studiet hos TV2.

Hun forklarede ligeledes i udsendelsen, at hun, efter jobtilbuddet kom, mærkede efter og spurgte sig selv, om der var meget mere at udrette efter 20 års virke på den på den politiske slagmark.

Det er knap tre måneder siden, at Lene Espersen blev udnævnt som den nye politiske ordfører for De Konservative frem mod et kommende folketingsvalg. Faktorer som naturligt har rejst spørgsmålet om rettidig omhu omkring beslutningen.

Til det svarede Lene Espersen til TV2 blandt andet, at hun ikke mente, at der ville være noget godt tidspunkt at stoppe på, og at hun i øvrigt havde tiltro til den nuværende formand, Søren Pape Poulsen, som havde skabt en 'kæmpe intern gejst i partiet'.

Lene Espersen starter officielt i sit nye job den 1. december,