Lemfældig kontrol med magtfulde fonde
Milliarderne i de danske fonde fører ofte til slagsmål, men tilsynet med fondene er sparsomt.
Milliarderne i de danske fonde fører ofte til slagsmål, men tilsynet med fondene er sparsomt.
Bestyrelserne i de danske fonde slås, så det slår gnister. I de seneste år er det kommet til flere voldsomme og offentlige opgør. Det gælder den venstreorienterede Enkefru Plums Støttefond, der gik konkurs, fonden bag armaturkoncernen Vola, fonden bag Grundfos og senest opgøret i købmændenes stenrige finansieringsinstitut, KFI Erhvervsdrivende Fond. Det skriver Berlingske.
Men tilsynet og kontrollen med fondene, der anslås at rumme værdier for op mod 400 mia. kr., er meget sparsomt, og myndighederne har reelt intet overblik over, hvor mange fonde der er, og hvor mange penge fondene rummer.
Anker Brink Lund, professor ved Copenhagen Business School og forfatter til bogen »Civilsamfundets ABC«, kalder den manglende viden om fondene for »et stort problem«:
- Der har været en tendens til, at de fleste danske fonde – med markante undtagelser – lever en skyggetilværelse. Det allerstørste problem i forhold til reguleringen og kontrollen af fondene ligger i, at man nedlagde det daværende fondsregister i 1991. Måske er det på tide, at vi får genoprettet fondsregisteret, så vi ved, hvor mange fonde der er, og hvor mange penge de uddeler. Hvis der var andre virksomheder, der var reguleret så lemfældigt, ville det give et ramaskrig, siger Anker Brink Lund.
Tilsynet med de knap 12.000 ikke-erhvervsdrivende fonde ligger under Civilstyrelsen, mens Erhvervsstyrelsen holder øje med de erhvervsdrivende fonde. Tilsynet foregår dog primært ved stikprøvekontrol, og dermed lever mange fonde deres helt eget stille liv uden for myndighedernes søgelys, erkender Civilstyrelsens direktør, Nina Koch.
- Vi udfører tilsyn med stikprøver, regler og vejledning, og så rejser vi selvfølgelig sager, når vi får henvendelser eller læser noget i avisen. Men vi laver ikke systematisk kontrol med fondene, siger Nina Koch.
I dag beskriver Berlingske et voldsomt opgør i den lille Ragna Rask-Nielsens Grundforskningsfond, hvor bestyrelsen er blevet rygende uenige efter et forsøg på at uddele en hæderspris til Apple-stifteren Steve Jobs, og hvor det 269 år gamle Videnskabernes Selskab beskyldes for et »kupforsøg« mod den lille fond.