Det kan godt være, at vi stadig er i november, men det har nu ikke stoppet en amerikansk forretningskvinde i at gøre noget helt ekstraordinært for hjemløse børn i New Yorks i år.

Carol Suchman har gjort det til sin egen tradition at donere fødselsdagsgaver til plejebørn i Brooklyn. For børns velvære er noget, som hun går meget op i.

Men i år har hun gjort noget helt ekstraordinært. Den selvstændige forretningskvinde gik forleden forbi en lokal legetøjsforretning, der snart skulle lukke helt ned, og derfor fik hun den geniale og meget velgørende idé at købe hele legetøjsforretningen - eller egentlig bare dens lager af legetøj.

Det skriver blandt andet lokalmediet ny1.com.

»Da jeg så alt legetøjet i forretningen gik det op for mig, at det ville fantastisk at give det til børnene, der har så lidt, på herberget,« siger Carol Suchman.

Hos myndighederne har man taget imod de mange gaver med kyshånd:

»Jeg har arbejdet med det her i mange år, og vi har mange generøse sponsorer - folk laver eksempelvis indsamlinger - men jeg er nødt til at sige, at det her er første gang, at en person har købt en hel forretning og doneret det til børneherbergene, siger talsmand Antonio Rodriquez  fra New Yorks Department of Homeless Services.

Forneden kan du se både legetøj og Carol Suchman.