For 40 år siden dystede Joe Frazier og Muhammad Ali i ’Thrilla in Manila’. Et brag, der fødte og aflivede myten om to af de største nogensinde.

Det er 40 år siden, at Muhammad Ali vågnede op i filippinske Manila med en hovedpine af de større og en respekt blandt størstedelen af verdens befolkning. Torsdag var det nemlig 40 år siden, at det tredje og sidste boksebrag mellem Muhammad Ali og Joe Frazier fandt sted. ’Thrilla in Manila’.

Trilogien af kampe mellem to af datidens største boksestjerner og legender skulle finde sin endelige sejrherre i millionbyen. Joe Frazier havde i 1971 forsvaret VM-sværvægtsbælterne i WBA og WBC i et brag, der blev promoveret under navnet ’Århundredets kamp’, efter 15 omgange i mytiske Madison Square Garden i New York.

En kamp så stor, at crooneren Frank Sinatra takkede ja til at fotografere for magasinet Life for bare at få lov at overvære den, mens sanglærken Diana Ross blev beordret væk fra pressepladserne, hvor hun havde forsøgt at forbedre sit udsyn.

Da Muhammad Ali i januar 1974 vandt kamp nummer to, der gjaldt retten til at møde George Foreman, der havde besejret Frazier året inden. måtte det hele afgøres på Filippinerne 1. oktober 1975, efter at Ali havde erobret VM-bælterne fra Foreman i den legendariske ’Rumble in the Jungle’-kamp i Zaire i oktober 1974.

Ligesom før de to første opgør blev det blev en grim optakt. I hvert fald for Joe Frazier. Muhammad Ali med sin ’I am the greatest’-attitude lod verden vide, at han nok skulle slå Frazier – ’den gamle gorilla’, som han kaldte ham.

’Smokin’ Joe’ Frazier var en anden skabning end Ali. Knap så voldsom i sine udtalelser.

»Jeg kan slet ikke se, at jeg skulle ligne en gammel gorilla. Vi skulle stamme fra de samme forfædre. Når en mand snakker sådan om en anden mand, er han ikke helt sikker på sig selv,« var Joe Fraziers reaktion.

Det kogte i Araneta Coliseum, hvor klokken kun var 10 om formiddagen, så kampen kunne transmitteres i noget nær den bedste sendetid hjemme i USA, og det var ikke til at trække vejret i den hede arena. Folk vurderede, at der var op mod 50 grader varmt i hallen, og Muhammad Ali mente, han tabte 2,3 af sine 102 kilo under kampen.

Det blev en tæt kamp mellem to mænd, der nærmede sig den forkerte side af karrieretoppen. 33-årige Ali mod 31-årige Frazier. Alis 48 sejre og to nederlag mod Fraziers 32 sejre og to nederlag. Den smukke boksning ebbede ud efter de første omgange, og paraderne faldt.

Da det nærmede sig slutningen, så Muhammad Ali ud til at skulle løbe med sejren.  Frazier var ved at gå i gulvet i 13. og 14. omgang. Ali så heller ikke sikker ud på sine ben mod slutningen. Det var slag direkte mod tindingerne, direkte i ansigtet. Intet tog fra til sidst.

Joe Frazier sad med et lukket højre øje, og han kunne heller ikke se meget ud af det venstre. Han var tæt på blind på det tidspunkt. Og der tog træner Futch beslutningen. Frazier skulle ikke ud til 15. omgang.

»Nej, nej, nej. Come on, Eddie,« råbte Frazier til sin træner, Eddie Futch.

»Jeg vil have ham, boss!«

Men det var slut. Frazier kom ikke ud. Ali havde vundet ’Thrilla in Manila’. I hvert fald i bokseringen. For uden for ringen havde Frazier og Ali sammen vundet respekten. Trods den hårde tone i optakten til kampen var der ingen rivalisering efterfølgende, forlød det.



Selv om begge boksere fortsatte karrieren, markerede ’Thrilla in Manila’ begyndelsen på enden for både Frazier og Ali. Året efter tabte Frazier igen til Foreman og boksede kun en enkelt kamp mere i 1981. Ali forsvarede succesfuldt VM-bælterne ad flere omgange, indtil han i 1978 tabte til Leon Spinks. Tre år senere indstillede han karrieren og blev senere diagnosticeret med Parkinsons syge.

»Jeg beder hver dag for, at han har det godt,« sagde Joe Frazier respektfuldt og med håb i stemmen, da han i sine sidste år blev spurgt til Ali.

Da Joe Frazier som 67-årig døde af leverkræft efter kort tids sygdom i november 2011, var Muhammad Ali også blandt de første til at ære sin tidligere modstander.

»Verden har mistet en sand mester. Jeg vil altid huske Joe med respekt og beundring. Min sympati går ud til hans familie og elskede.«