Lavede nyt køkken til 500.000 kr.
Et 20 uger langt madlavningskursus med stjernekokken Claus Meyer fik fængselsledelsen i Vridsløselille til at foretage en større ombygning af fængslet - der blev bygget et nyt køkken for 500.000 kroner til kurset.

- Det er en del af den aftale, vi har lavet med Claus Meyer fremadrettet, at han må dække sine udgifter inden for det beløb ( 26.200 kroner om ugen, red.), han får, siger Kim Andersen. Det betyder at Meyers firma i alt får 312.400 kroner for de 12 uger. 20 fanger begyndte på første del af kurset 12. september sidste år, fire er siden faldet fra -men 16 fortsætter på mandag på de næste 12 uger af kurset.
Claus Meyer kom i fokus, da han forleden forsvarede ansættelsen af en voldsdømt som kokkeelev efter voldsofferet i en kronik i dagbladet Politiken problematiserede, at Meyer havde ansat hendes overfaldsmand og eks-kæreste som kokkeelev.