- Tak til Manchester United. Ikke kun til direktionen, staben, spillerne og fansene, men til jer alle. Tak. I har været den mest fantastiske erfaring i mit liv, sagde Sir Alex Ferguson i sin tale til publikummet efter kampen og fortsatte:
- At jeg trækker mig tilbage betyder ikke, at mit liv med klubben stopper. Jeg får muligheden for at nyde at se dem i stedet for at lide med dem. Men hvis I tænker på scoringerne i de dødende minutter, alle vores comebacks, endda nederlagene, så er det alt en del af vores klub. Det har været en uvirkeligt rejse for os alle. Så mange tak for det.
Se billederne fra Fergusons afskedsfest på Old Trafford her.
Ydermere har han - som den eneste - været med til at vinde FA Cuppen fem gange, ligesom han er den eneste manager i England, som nogensinde har vundet mesterskabet tre gange i træk med den samme klub.
Wigan i problemer
Wigan kunne lørdag fejre sejren i FA Cup'en, men med søndagens resultater i Premier League ligner de unægtelig et nedrykkerhold i Englands bedste fodboldrække. Grundet deres dårlige målscore skal de vinde deres to sidste kampe, hvor de møder Arsenal og Aston Villa.
Lykkes det for dem, kan de hente Sunderland, Aston Villa, Fulham og Southampton. I forvejen er Reading og Queens Park Rangers rykket ud af rækken.