Dreng knytter sig til hest.

Drengs far tvinges til at sælge hest til hæren ved 1. Verdenskrigs udbrud.

Dreng sønderknust over tabet af hest.

Dreng melder sig til hæren og tager til fronten.

Og… ja, så kan I vel selv regne resten ud.

Dér er i meget korte træk handlingen i Steven Spielbergs ”War Horse”, og det er præcis så saccharin-sølet sentimentalt, som man kan forvente. Filmen er dertil fejende flot filmet, og hvis nogen kan fortælle sådan et ”Lassie for heste-elskere” tudemanifest og slippe nogenlunde af sted med det, er det netop Spielberg.

LÆS OGSÅ: 

Hvilket han da også gør et stykke ad vejen hér. Således er det hverken sentimentaliteten eller den forudsigelige handling, der gør, at filmen alligevel er middelmådig.

Problemet er derimod en række scener, der gør for logik, hvad AC/DC gør for easy listening.

Et par eksempler:

Hvorfor køber en stort set ruineret farmer en fuldblodshest, han så i øvrigt slet ikke bryder sig om, til en grov overpris, når han i virkeligheden har brug for en arbejdshest?

Da fogeden står for døren, insisterer farmerens søn på, at han godt kan få hesten til at pløje en uopdyrket mark fyldt med klippestykker og sten. Det gør han (og hesten) så under gråd og tænders gnidsel, men hverken han eller alle landsbyens indbyggere, som kigger på, har åbenbart skænket det en tanke at fjerne de store sten på marken, FØR de begynder at pløje!

LÆS OGSÅ: 

Samme indbyggere har så for resten åbenlyst ikke noget bedre at tage sig til end at stå og glo på hesten og den unge mands trængsler, men ikke én af dem tilbyder at hjælpe.

Og man kunne nævne adskillige andre eksempler på manglende logik, men det ville nok føre for vidt hér.

Er man villig til at se stort på disse åbenlyse og – ærligt talt – irriterende problemer ved filmen, kan den ses som middelgod familieunderholdning.

”WAR HORSE”, amerikansk, instruktør: Steven Spielberg, premiere i hele landet ***

Af Steffen  Jungersen