Landsholdsspilleren på herrelandsholdet i håndbold oplevede Tyrkiet fra sin værste side. Måske det er derfor, at næste rejse ikke går dertil.
Hvad er din bedste rejseoplevelse?
Min bedste rejseoplevelse var for et par år siden, hvor jeg var med fem gode venner i USA. Seks dage i New York og syv dage i Miami. Helt fantastisk by, New York. Udover at se de ting som man skal se, så var vi så heldige at have en kammerat med, som havde boet derovre. Så han kunne tage os nogle af de steder hen hvor der ikke var så mange turister. Og efter at have gået NY tynd, så var det tiltrængt med syv dage i solen i Miami.
Hvad er din værste rejseoplevelse?
Min værste oplevelse, var engang jeg var i Tyrkiet med mine forældre. Vi var på en bådtur og kunne ude fra båden se, at der var en skovbrand i gang. Da vi kom tilbage havde branden fuldstændig omsluttet det sted vi skulle lægge til, og vi endte med at køre med bus igennem flammerne. En virkelig væmmelig oplevelse. Og vi endte også med at skulle en halv dag tidligere hjem, fordi flammerne var på vej ned imod byen.
Hvor drømmer du om at rejse hen i 2013?
Rejsen i 2013 kommer også til at foregå i USA. Denne gang er det en bryllupsrejse, som kommer til at være på vestkysten. Vi skal til LA, San Fransisco og Las Vegas.
Lasse Svan: Kørte i bus gennem flammerne
Hver dag indtil juleaften fortæller en kendt dansker om sin bedste og værste rejseoplevelse.
Del: