"Vi fik beskeden after koncerten. Vi er dybt chokeret. Og vores bønner og tanker går til Martin og hans nærmeste i denne ufatteligt mørke tid," siger Lars og gruppen på Metallicas officielle web-site www.Metallica.com.
Og ifølge et øjenvidne fra den lokale avis Baltimore Sun, var det specielt Lars, der tog det tungt, da han fik overbragt den sørgelige nyhed sent onsdag aften (torsdag morgen danske tid).
"Han fattede det slet ikke. Han satte sig tungt ned. Og senere måtte han blinke tårerne væk," siger journalisten, der ikke ønkser at få sit navn offentliggjort.
"Jeg var inviteret backstage. Og jeg ønsker ikke, at ødelægge mit gode forhold til gruppen," siger den amerikanske journalist til B.T.
Politiet i Baltimore undersøger stadig sagens nærmere omstændigheder. Men allerede i timerne efter koncerten stod det klart, at Lars og bandet på ingen måde kunne bebrejdes for tragedien.
Den 21-årige fan var kravlet op på et halvtag mere end 40 meter over jorden. Og kort efter Metallica var gået i gang med sangen "Enter Sandman" mistede Martin Mischeet balancen og styrtede i døden.
Som en mere glædelig nyhed har Lars og bandet allerede nu planer om et nyt album.
Produceren bliver efter al sansynlighed Bob Rock, der også sørgede for lyden på "Metallica" ("det sorte album") og det nye hit "I Disappear".
"Vi vender tilbage til den mere rå lyd. Dog ikke speed metal som på vores første skiver.
Og så forsøger vi som på "I Disappear" at holde det hele friskt.
Normalt får sangene lov til at ligge i flere måneder, før vi indspiller dem. Denne gang vil vi går hurtigere til sagerne," siger Lars Ulrich til nyhedsbureauet AP.
Lige nu turnerer Metallica sammen med Kid Rock og gruppen Korn. Og arbejdet på det nye album starter til januar.