Den høje beskatning af de allerrigeste danskere er ikke længere noget problem, og generelt er udfordringerne med den danske topskat begrænsede, mener V-formand Lars Løkke Rasmussen. Lars Barfoed og Anders Samuelsen raser over meldingen, mens Kristian Thulesen-Dahl jubler.

Efter næsten 30 års kamp imod den høje, danske marginalskat er der nu brug for en helt ny måde at tænke skattepolitik på. Beskatningen af de allerrigeste danskere udgør ikke længere noget problem, og de generelle udfordringer med den danske topskat er stærkt begrænsede og blegner i sammenligningen med problemerne i bunden af skatteskalaen.

Sådan lyder det ifølge Berlingske fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, som får hård kritik med på vejen af sine formandskollegaer i blå blok, Lars Barfoed (K) og Anders Samuelsen (LA).

Udtalelsen fra Løkke Rasmussen kommer efter en periode, hvor flere beregninger har sat fornyet skub i den borgerlige debat om topskatten. Før jul konkluderede Dansk Industri eksempelvis i en analyse, at den danske velstand ligefrem vil stige, hvis man afskaffer topskatten, og siden har regeringens Produktivitetskommission bedyret, at en sænkning af topskatten samlet set måske kan være selvfinansierende – altså gratis.

De dugfriske analyser har givet Lars Barfoed et springbræt til endnu engang at fremføre sit krav om lavere topskat i de forestående vækstplanforhandlinger. Men deri er Lars Løkke Rasmussen ikke enig:

»Jeg har ikke noget principielt imod skattelettelser generelt. Men jeg tror, at man går galt i byen, hvis man alene kigger på de her ting om selvfinansieringsgrader og snævre beregninger af arbejdsudbuddet. For mig handler det om at ruste Danmark til at være et mere holdbart velfærdssamfund, og der er man nødt til at se på, hvor vi har de mere strukturelle problemer,« siger Lars Løkke Rasmussen til Berlingske.

»Problemerne er dernede, hvor den økonomiske gevinst ved at tage et forefaldende arbejde er alt for lille, fordi balancen mellem de folk, der er på arbejdsmarkedet, og de folk, som står udenfor, simpelthen er tippet. Det er dér, jeg reelt er bekymret, fordi det både økonomisk og menneskeligt er helt galt og en stor belastning for os, at man ikke får mere ud af at påtage sig et arbejde. Det påvirker mange ting, og det handler ikke kun om økonomi. Det handler også om sammenhængskraften i allerbredeste forstand, og det handler om, at vi skal kunne få besat de job, der er.

Siden skatten på den sidst tjente krone med 73,2 pct. nåede et historisk højdepunkt under Schlüter-regeringen i 1985, har det været en borgerlig mærkesag at få den såkaldte marginalskat bragt ned.

Siden har alskens skattereformer under alle statsministre og regeringer betydet, at marginalskatten i dag er næsten 20 procentpoint lavere – nemlig 56,2 pct. Og derfor skal man også se Venstres nye prioritering af lettelser i bunden som udtryk for en analyse af, at topskatten ikke længere udgør det væsentlige problem, den gjorde engang, fortæller Løkke Rasmussen.

»Det kan godt være, at der stadig er en udfordring for eksempelvis en kemiingeniør i medicinalindustrien, der tjener 800.000 kroner om året, og hvor virksomhederne er i skarp konkurrence om god, velbetalt arbejdskraft. Dér kan der måske stadig være et mindre marginalskatteproblem. Men i den absolutte top af indkomstskalaen tror jeg egentlig ikke på, at der længere er nogen udfordring. Det gør jeg faktisk ikke,« siger Venstres formand og uddyber:

»Man kan også have en interessant diskussion af, om man kan få overlægen til at tage en operation mere fremfor at gå hjem og male sit stakit. Men jeg synes altså, at den tungeste samfundsmæssige udfordring ligger et andet sted på skalaen. Det er det klare fokus for mig.«

For de Konservative udgjorde spørgsmålet om skattelettelser i almindelighed og topskatten i særdeleshed den måske ømmeste tå overhovedet under den tidligere VK-regering, fordi de Konservatives daværende formand, Bendt Bendtsen, ville meget mere end Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen.

I august 2007 gik bølgerne ifølge den konservative Brian Mikkelsen så højt, at Bendtsen truede Fogh med at forlade regeringen, hvis ikke han gav efter for kravet om massive skattelettelser.

I dag er formændene for de to partier nogle andre, men skattekonflikten synes at være flyttet med. Og efter at have gransket Lars Løkke Rasmussens nye udtalelser om topskatten med lup udtrykker Lars Barfoed nu en sjældent stor frustration over Venstre.

»Det er dybt bekymrende for perspektiverne for en eventuel borgerlig regering, at selv lederen af Danmarks liberale parti, som er statsministerkandidat, i den grad mangler forståelse for, at velstandsfremgangen ved topskattelettelser er langt, langt større end ved lettelser i bunden. Meningen med en borgerlig regering er vel at føre borgerlig politik, men det bliver da stærkt begrænset, hvis en borgerlig politiker hellere vil føre socialdemokratisk politik,« siger Lars Barfoed til Berlingske og fortsætter:

»Det er et udtryk for en komplet mangel på forståelse, at Løkke Rasmussen hæfter sig ved en overlæge og en kemiingeniør, der tjener 800.000 kroner om året. For det, som er det reelle problem, er jo de to millioner arbejdstagere, der ikke tjener nok til at betale topskat, og som kunne få en tilskyndelse til at tjene mere, hvis den var lavere. Den dér socialdemokratiske tale om, at det mest gavner de rige, holder simpelthen ikke,« fortsætter Barfoed, som mener, at en borgerlig regering med hans støtte »ikke kan komme udenom at lave topskattelettelser.«

Over den seneste tid har der været et tiltagende fokus på de store uenigheder om den økonomiske politik hos de fire partier, der tilsammen udgør det borgerlige regeringsalternativ.

I synet på den offentlige sektor er der eksempelvis ifølge beregninger fra Finansministeriet et gab på 80 milliarder kroner mellem Liberal Alliances ønske om minusvækst og Dansk Folkepartis ønske om en vækst på 0,8 pct. om året frem mod 2020.

Og noget tyder på, at der også i spørgsmålet om topskatten er stor forskel på de to partier. Tag for eksempel partiformændenes reaktioner på Lars Løkke Rasmussens udtalelser om skattepolitikken.

Først Anders Samuelsen, der er skuffet:

»For mig lyder det som om, at han er på vej tilbage til den åndelige stilstand, som prægede Venstre i 00erne under Fogh, og at der ikke er meget liberalt tilbage. Det, synes jeg, er meget trist. Jeg er fuldstændig uenig i misundelsesretorikken om, at der i toppen af indkomstskalaen ikke er noget problem. Det er jo dér, gevinsten ved en skattelettelse er allerstørst.«

Og så til Kristian Thulesen-Dahl, der jubler:

»Jeg er meget, meget opløftet. Der ser ud til at være en ny retning i Venstres politik, der kigger i retning af bunden af indkomstskalaen, og som anerkender, at det er der, vi har de største udfordringer. Den retning og de her nye udtalelser fra Lars Løkke Rasmussen lover virkelig godt for det fremtidige samarbejde,« siger han.

Et argument, der ofte fremføres for at sætte topskatten ned, er, at det dermed vil blive lettere for dansk erhvervsliv at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft, og at det er den bedste og billigste måde at øge arbejdsudbuddet på.

Derfor erklærer adm. direktør i Dansk Industri og tidligere departementschef i Statsministeriet, Karsten Dybvad, sig da også »uenig« med Lars Løkke Rasmussen i, at det er i bunden af skatteskalaen, der skal sættes ind.

»Det er virkelig veldokumenteret af bl.a. en stribe kommissioner, at en lavere topskat giver øget vækst og velstand. Så der er ingen tvivl om, at det er en barriere for os her i Danmark, at vores marginalskatter er så høje, og at vi er nødt til at sætte dem ned. Derfor vil vi fortsætte med at påpege, at det er dér, det er vigtigst at prioritere,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en opfølgende kommentar fra Lars Løkke Rasmussen. Derfor har Berlingske i stedet stillet spørgsmålene til tidligere beskæftigelses- og finansminister for Venstre, Claus Hjort Frederiksen.

Spørgsmål: Vil du udelukke, at Venstre vil indføre topskattelettelser, hvis I får regeringsmagten?

»Det må jo komme an på en forhandling. Der skal bare ikke være nogen som helst tvivl om, at for os er det et større problem, at der notorisk er 800.000 personer på overførselsindkomster, og at mange af dem vil sætte penge til ved at komme i arbejde, end at få dem, der allerede er i arbejde og tjener en masse penge, til at arbejde endnu mere.«

Spørgsmål: Bekymrer det dig, at eksempelvis Lars Barfoed siger, at det er et hovedkrav for ham at få store topskattelettelser?

»Næh, det gør det sådan set ikke. For jeg har meget svært ved at forestille mig, at Lars Barfoed vil gøre topskattelettelser til et ultimativt krav. Også han må være interesseret i at få sænket skatten i almindelighed,« siger Claus Hjort Frederiksen.